Annonce
Tarm

Festdag for ny brugs: - Der er kommet flere mennesker end der er indbyggere i Hemmet!

Da borgmester Hans Østergaard havde klippet den røde snor, gik de lokale i ro og orden på trods af de mange fremmødte ind for at bese den nye butik. Foto: Mads Dalegaard
Fremmødet mere end matchede opbakningen, da Hemmets nye dagligvarebutik søndag morgen åbnede.

HEMMET: 300 rundstykker var langt fra nok, da Hemmets nye Dagli’Brugs åbnede for første gang søndag. Faktisk var der ikke en gang plads nok til alle i det store festtelt, som var sat op på den solrige morgen, hvor flagene blafrede festligt mod den klare blå himmel.

- Der er godt nok kommet mange. Det er ganske imponerende, sagde en glad Allan Knudsen, der er direktør for Nr. Nebel Brugsforening, som den nye butik på Tarmvej 87 for fremtiden hører under.

Faktisk mente Lars Peter Brasen, der har været formand for Hemmet Brugsforening og nu er medlem af det lokale butiksråd under Nr. Nebel Brugsforening, at der kom flere mennesker, end der er indbyggere i Hemmet.

Fredag lukkede den gamle og nedslidte brugs på Gl. Landevej. Og udover at den nye butik, som også har et tankanlæg fra OK Benzin, er omtrent tre gange så stor med sine 450 kvadratmeter, så har den også fået en beliggenhed, som ikke er til at overse på Tarmvej 87, lige ud til landevejen.

Annonce

Dagli'Brugsen i Hemmet

Dagli'Brugsen i Hemmet hører fremover under Nr. Nebel Brugsforening, der blandt andet også driver brugserne i Nr. Nebel, Tarm, Horne og Lyne, samt har flere OK-tankstationer. Allan Knudsen er direktør for Nr. Nebel Brugsforening.

Hemmet Brugsforening er derfor nedlagt og medlemmer bliver i stedet en del af det lokale butiksråd, som hver enkelt brugs i Nr. Nebel Brugsforening har.

Alt vi skal bruge

- Allerede i sidste uge, inden vi åbnede, kom der flere turister og ville handle her, og vi håber også, at vi kan blive et pitstop for dem, der kommer ad den nye cykelsti, fortalte brugsuddeler Martin Hansen, der siden nytår har stået for at lukke den gamle brugs ned og åbne den nye.

Med mere plads er sortimentet også blevet udvidet og tæller blandt nu mere fersk kød, delikatesser, færdigretter, friskpresset juice og kolde vine.

- Det er så lækkert. Tænk, at vi ikke længere skal køre til Tarm eller Skjern for at handle. Nu kan vi få alt, hvad vi skal bruge her og hvis der mangler noget, kan vi bare sige det til uddeleren, sagde en glad Gitte Jacobsen, der fyldte indkøbsvognen op med flere gode tilbud og allerede havde bemærket, at der manglede økologisk skummetmælk i køleren.

Så stor en butik

Karina Laursen og Henrik Toft med døtrene Julie og Mille glædede sig også over den nye butik. De handler sædvanligvis totredje-dele af deres dagligvarer lokalt og kan sagtens forestille sig, at det bliver til mere fremover, fordi udvalget nu er større.

- Tænk, at sådan en lille by kan have så stor en butik, sagde Karina Laursen.

Det bemærkede direktør Allan Knudsen også, da han bød velkommen.

- Det er fantastisk at I i et så presset marked kan åbne en stor butik i en lille by. Det er ikke hverdag for COOP. Hemmet kan være uhyggelig stolt af, at det kan lade sig gøre. Jeg har oplevet en opbakning på 100 procent hele vejen. I er en by, der står sammen, så tag lige og giv jer selv en hånd for det!

Sådan ser den nye brugs i Hemmet ud. I dagens anledning var pyntet op med flag. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce