Annonce
Alarm 112

Fem unge svenskere tiltales for dobbeltdrab i Herlev

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge politiets efterforskning var det bandemedlemmer fra Sverige, der stod bag drab på to mænd i juni 2019.

Efter omfattende efterforskning har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi rejst tiltale for et dobbeltdrab begået sidste sommer.

Annonce

Her blev to mænd på 21 og 23 år dræbt af en serie af skud, der blev affyret mod en bil i Sennepshaven i Herlev sidst på eftermiddagen den 25. juni.

Fem unge svenske bandemedlemmer er tiltalt for at have dræbt de to mænd, der ifølge politiet er fra en rivaliserende bande i Sverige.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den ene af de tiltalte blev anholdt få dage efter drabet. Siden fandt politiet - i samarbejde med svensk politi - frem til de øvrige fire.

De blev udleveret til Danmark, fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og efterfølgende varetægtsfængslet.

De fem bandemedlemmer er tiltalt for at have begået drabene som en del af en verserende konflikt mellem to svenske bander. De er mellem 17 og 25 år.

Foruden drab er de tiltalt for et drabsforsøg.

Det hænger sammen med, at en tredje person, der sad i bilen i Sennepshaven sammen med drabsofrene, slap uden at blive ramt af skud.

Det er tidligere beskrevet, at de nu tiltalte har somalisk baggrund. De er alle - ligesom de dræbte var - svenske statsborgere.

Efter dobbeltdrabet flygtede gerningsmændene i en bil - en Audi - der senere blev fundet brændt af i Nærum i Nordsjælland.

I bilen fandt politiet en automatriffel af typen AK-47 og en pistol.

I dagene efter drabet skrev svenske medier, at de dræbte var sat i forbindelse med banden Shottaz i Stockholm-forstaden Rinkeby. Den ene skulle have en ledende rolle i grupperingen.

Banden har ligget i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen.

Drabssagen skal behandles i Retten i Glostrup og begynder efter planen den 10. august. Der er afsat otte dage til sagen.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce