Annonce
Danmark

Fem ting, du skal være opmærksom på

Der er fem klare forandringer, man selv kan være opmærksom på, hvis man har modermærker, fortæller læge Sune Kristensen, der forleden opdagede et foruroligende mærke på en fremmed mand i Bilka. Foto: Peter Leth-Larsen
Oplever du en eller flere af følgende fem forandringer, er det en god idé at søge læge.

Kræft: Selvom lidt flere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, så bliver flere kvinder helbredt. En af forklaringerne er, at mænd er mindre opmærksomme på deres modermærker - og går for sent til lægen.

Mange modermærker er helt ufarlige, men det er vigtigt at være opmærksom på forandringer. Ændringer i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke kræver nemlig altid en nøjere undersøgelse.

Følgende fem ting - som også kendes som ABCDE-huskereglen - skal du holde øje med, når modermærkerne tjekkes for faresignaler.

Annonce
Begge mine forældre er pensionerede hudlæger, så man kan måske sige, jeg er arveligt belastet i forhold til at opdage den slags.

Sune Uhrenholt Kristensen

1. Asymmetrisk

Et normalt modermærke har som oftest symmetrisk udseende. Tegner du en linje gennem mærket, får du to ens halvdele. Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.

2. Border (kant)

Et normalt modermærke har som oftest en jævn kant og er ensartet i farven. Et modermærke med ujævn eller takkede kanter er mistænkeligt.

3. Colour (farve)

Det er mistænkeligt, når et modermærke har en eller flere farver.

4. Diameter

Hvis et modermærke er større end enden på en blyant (seks mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.

5. Evolving (udvikling)

Hvis et modermærke pludselig vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce