Annonce
Debat

Fem leveregler, jeg gerne ville have lært af far og mor

Som forælder vil man gerne give livsvisdom videre til næste generation. Spørgsmålet er bare, om næste generation er modtagelig? Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix.
Annonce

Forleden læste jeg, at danskerne er vilde med selvhjælpsbøger. Denne klumme er derfor til dem, der gerne vil have gode råd, som de kan reflektere lidt over.

Min far, Kristen Poulsgaard, har tit fortalt om dengang, han gik i skole i et meget lille stråtækt hus med kakkelovn, spanskrør og bibelvers tæt ved Vedersø Klit. Megen visdom fik han ikke, men han fik dog lært kongerækken...

Men efterfølgende kom mange vestjyske elever i lære som landmand, tømrer, murer, smed, fisker eller købmand.

Hver gang jeg hører historier om den tid, tænker jeg på, at det rent faktisk var en tid, hvor de unge, der kom i lære, havde mulighed for at tilegne sig nyttig viden, de kunne bruge i deres videre liv. Deres læremester var måske tilmed i mange tilfælde deres far eller mor.

Jeg tænker også på, hvilken tilfredsstillelse det må have været for den ældre generation, at kunne give deres livserfaringer og livsvisdom videre.

I min generation er udviklingen gået så hurtigt, at det er de færreste fra vores forældregeneration, der har haft mulighed for at give deres erhvervserfaringer videre.

Og vi forstår knapt nok, hvad vores poder studerer til på Aarhus Universitet eller Copenhagen Business School, og hvorfor de både skal have en master og en kandidat.

Er det skidt? Nej, det er det vel ikke. Men jeg kan godt forstå dem, der synes, at udviklingen går lidt hurtigt, og at man mister noget, hvis man ikke tager en lille smule vare på den viden, der rent faktisk kan gå fra generation til generation.


Min private bundlinje er, at jeg har kun har lært lidt af mine forældre, og jeg tvivler på, at mine børn har lært ret meget brugbart af mig.


Min private bundlinje er, at jeg har kun har lært lidt af mine forældre, og jeg tvivler på, at mine børn har lært ret meget brugbart af mig. Det har fået mig til at tænke på nogle ting, som jeg meget gerne ville have lært af mine forældre, og nogle værdier, som jeg gerne vil give videre til mine egne børn og bonusbørn.

Måske kan listen inspirere dig til at lave din egen liste med ting, som du skal huske at give videre, mens tid er. Min top-fem-liste i ret ustruktureret orden:

Undgå sure mennesker: Et langt liv har lært mig at undgå mennesker, der altid ser glasset som halvt tomt. Livet er ikke perfekt. Derfor kan den slags mennesker altid finde noget at brokke sig over, altid. I dag viser forskningen, at hvis man omgås evigt sure mennesker i mere end meget afmålte doser, så dør man alt for tidligt. Og hvem ønsker det, for livet er jo fantastisk, når livet tilbringes sammen med glade og optimistiske mennesker.

Brug Murphys lov: Da jeg først hørte om Murphys lov, tog jeg den til hjertet med det samme. Murphys lov siger, at ting, der kan gå galt, går galt. Står vinglasset udsat, så vælter det sikkert. Glemmer du at gemme din artikel, så forsvinder teksten sikkert. Har du ikke afdækket ordentligt, så spilder du helt sikkert maling. Det er lutter små ting, men lærer du dig selv lige at have øje for de små detaljer, sparer du dig for ufatteligt mange ærgrelser igennem et langt liv.

Spar lidt op: Jeg tør ikke tænke på, hvor mange penge jeg har brugt på gebyrer og renter, fordi jeg aldrig har lært at spare bare en lille smule op. Der er forsvundet mange gode oplevelser op i den blå luft på den bekostning. I mit næste liv vil jeg lægge 5 til 10 procent af min løn til side hver måned til større investeringer som bil, bolig, rejser og fester.

Lær at tilgive - også dig selv: Inden jeg blev journalist, studerede jeg blandt andet psykologi, og jeg har siden været til psykolog et par gange, når livet har ramt mig. Det forunderlige ved at gå til psykolog er, at man hurtigt finder ud af, at man selv skal gøre arbejdet. Man skal selv lære at styre sine tanker og altid kæmpe på sin egen boldgade, for man kan ikke lave andre om eller ændre på ting, der er sket. I den proces er der masser af tilgivelse - også af ens egne fejltagelser. Og det tror jeg er virkeligt vigtigt.

Brug ordene klogt: Du bliver, hvad du spiser, siger man. Min livserfaring er, at du også bliver hvad du ser, hører, læser, siger eller tænker. Jeg gider ikke høre musik eller se film, hvor hvert andet ord er "fuck", og jeg insisterer på at være "bonusfar" og ikke "papfar". Kald mig bare erhvervsskadet, men ord betyder noget. Uden ord ingen Hitler og ingen Martin Luther King uden ord. Sidste eksempel er naturligvis opgøret med sexisme. Ord kan slå hårdt eller trøste. Brug derfor dine ord med kløgt.

OBS: Mine forældre har lært mig ikke at tage livet alt for tungt. Tusind tak for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce