Annonce
Livsstil

Fem Le Klint-lamper gennem tiderne

Fotos: Le Klint
Siden 1943 har odenseanske Le Klint produceret lamper. Gennem årene har foldedamerne på fabrikken skabt mange forskellige skærme, ud af dem har nogle design overlevet tidernes og moden skiften. Sammen med direktør Kim Weckstrøm laver vi fem nedslag i Le Klints historie.

1’eren fra 1943

Peder Vilhelm Jensen-Klint skabte den første Le Klint-skærm: The Original, som den kaldes i dag. Han var arkitekt og ingeniør, og foldede i 1901 den første plisserede skærm til en petroleumslampe, han også selv havde skabt. 42 år senere blev Le Klint grundlagt og lampeskærmen etteren, som stadig sælges i dag, er sønnen, Tage Klints, perfektionering af farens arbejde.

- Det er kun teknologien i den pære, der sidder i, og fatningen som har ændret sig siden 1943. Ellers er den ligesom dengang. Det, som den skærm kan, er af dirigere og diffundere lyset. Og håndværket er det samme, siger Kim Weckstrøm, direktør i Le Klint.

Pendlen Model-1 fås i flere størrelser og i både plastfolie og papir. Den koster fra 1.195 kroner.

Annonce

Frugtlygten fra 1944

Model 1 - den første lampeskærm fra Le Klint er blevet produceret siden 1943. Den dirigerer lyset ned ad, men samtidig lyser den resten af rummet blødt op, da den hvide skærm er transparent - det kaldes, at den diffunderer lyset. Foto: Le Klint

P.V. Jensen-Klints ene søn Tage grundlagde lampefabrikken Le Klint. Den anden søn Kaare blev til gengæld professor på kunstakademiets skole for møbelkunst, og så designede han Le Klints ikoniske lampe: Frugtlygten.

- Kaare Klint var faderen til Danish Modern (den succesfulde danske designperiode i midten af 1900-tallet, red.). Han uddannede de fleste af de store møbelarkitekter, som vi kender. Men han lavede også et fantastisk design til Le Klint. Op gennem 30’erne arbejder han på at skabe en helt rund, lukket lygte med foldninger, og i 1944 kommer den. Model 101 eller Frugtlygten, som vi kalder den, siger Kim Weckstrøm.

Frugtlygten er inspireret af de japanske papirlanterner. I det hele taget var Kaare Klint inspireret af asiatiske møbler og lamper, som man blandt andet kan se i fletværket i hans Faaborg-stol. Og det internationale udsyn er muligvis grunden til, at det også er en af den mest populære Le Klint-lamper over hele verden. Både i dansk designs guldalder og nu.

Frugtlygten i klassisk udgave bliver lavet i både papir og plastfolie. De koster fra 3.195 kroner.

Sinus-line fra 1971

Frugtlygten er designet af Kaare Klint - arkitekten og professoren, der uddannede mange af de kendte danske designere, der blev populære i 50'erne og 60'erne. Kaare Klint var bror til Le Klints grundlægger og skabte den runde lygte med inspiration fra japanske papirlamper og origami. Foto: Le Klint

Alle de klassiske Le Klint-lamper var foldet i plisséer, indtil Poul Christensen, arkitekt, blandede sig. I 1971 kom hans matematiske lampe: Sinus-line, der er foldet af et stykke rektangulært plastfolie med sinus-kurver præget i sig.

Med det helt anderledes organiske formsprog gav Sinus-lamperne Le Klint et internationalt gennembrud, der i dag har nogle lidt uheldige konsekvenser. Lampen er den allermest kopierede Le Klint-lampe. Hver gang foldestuen i Odense skaber en lampe, bliver der mindst skabt 1000 kopier, vurderer Kim Weckstrøm.

- Sinuslampen er skabt i naturlige former, og det er et formsprog, der går rent ind ved alle nationaliteter. De klassiske plisséer deler mere vandene efter kultur og æstetik, men sinus-kurverne fungerer overalt. Derfor er den blevet sådan et ikon, siger han.

Modellen hedder 172 og fås i flere størrelser. Den koster fra 2.095 kroner.

Carronade fra 2015

Sinus-line er skabt af et stykke rektangulært plastfolie, der er foldet og syet sammen. Det er den mest kopierede lampe i Le Klints designunivers - men man siger jo også, at efterligning er den største form for smiger. Kim Weckstrøm, Le Klints direktør, mener, at det er de organiske, matematiske former, der gør Sinus-line populær i hele verden. Foto: Le Klint

Carronade-spots og -standerlamper skiller sig ud i Le Klint-sortimentet. Hvor de fleste lamper er foldede i plisseer eller af kurvede matematiske former, er Carronade skabt af metal med trædetaljer.

- Men de har håndværket tilfælles. Det hele er made in Denmark – det meste faktisk made in Fyn – og det er fokus på det gode, lokale håndværk, som Le Klint har taget med over i Carronade-serien, siger Kim Weckstrøm.

Carronade-lampeserien tilfredsstiller et andet behov for lys, end de klassiske Le Klint-lamper, der godt nok dirigerer lyset i en bestemt retning, men også spreder lys gennem de transperante skærme ud i hele rummet. Spotene i Carronade-serien lyser kun i en retning og kan bruges til at læse ved eller skabe fokus.

Carronade-serien koster fra 3.495 kroner.

Lamella fra 2017

Carronade er eneste lampe-serie i Le Klints produktion, der ikke har en foldet skærn. Til gengæld er håndværket stadig lokalt, da det meste af lampen er lavet på Fyn og få dele på Lolland Falster. Foto: Le Klint

Det er to unge, udenlandske designere, Hallgeir Homstvedt og Jonah Takagi, der står bag Lamella-pendlerne fra 2017, men teknikken bag lamperne er ligeså gammel som Le Klint.

- I fyrrerne udviklede man en teknik til at forme lamperne som Lamella. Men vi har brugt en del år på at finde ud af, hvordan vi kunne lave det uden kemikaliebade med alt det giftige stads, som man ikke kan bruge længere. Nu bruger vi en form for avanceret vakuumteknik, og med den nye teknik skulle der også nye designere på. Det er en nordmand og en japansk-amerikaner, der står bag refortolkningen. Og det kan altså give noget rigtig godt at få andre øjne på det skandinaviske design, siger Kim Weckstrøm.

Lamella-serien findes både som pendler og loftrosetter. De koster fra 3.195 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce