Annonce
Livsstil

Fem juleborde: Dækket med guld, glinsende sølv, farver, fællesskab og frygt for den forliste jul

Havblik er temaet for Royal Copenhagens årlige julebordsudstilling. det er fortolket af seks forskellige borddækkere. Udstillingen kan opleves frem til 31. december i forbindelse med Royal Copenhagens butik på Amagertorv i København. Foto: Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen

Havblik er overskriften for årets udstilling af juleborde hos Royal Copenhagen. Det er 56. gang, at Royal Copenhagen byder indenfor til juleudstilling i forbindelse med butikken på Amagertorv i København. Blandt årets borddækkere er:

Gun-Britt Zeller, frisør og dedikeret vinterbader.

Martin Bigum, billedkunstner.

Rebekka Elbek, guldsmed og kunstner.

Emilie Helmstedt, designer, kunstner og vinder af Magasinprisen 2018.

Oliver Hartkopp, professionel surfer bosiddende i Klitmøller.

Julebordet glinser som havet

Når måneskinnet rammer havet ved Tisvilde Strand, farver det vandet gråt, sølv og blåt. Og det er de nuancer, som den passionerede vinterbader, stilikon og frisør Gun-Britt Zeller har brugt, da hun skulle dække årets julebord.

Dry Martini og østers står klar til at tage imod julegæsterne. Der er plads til fire - den helt nære familie med manden Torben, sønnen Jeppe og hans kæreste Hannah, rundt om det intime bord.

- Julen er først og fremmest symbolet på det tætte samvær med familien. Det er dage med dejlig mad og ikke mindst tid til at lade roen sænke sig oven på en travl december, fortæller Gun-Britt Zeller.

Hun har ladet sig inspirere af havet og naturen omkring Tisvilde Strand og blandet sten og skaller med antikviteter og moderne design. Enkelt, eksklusivt og effektivt valgt i sarte, sølv og grå farver med et strejf af blåt. Hun har dækket op på et bord af rustikke molesveller.

Krystalglas fra Waterford glinser i lysekronens skær. Fra det multifarvede Elements stel har hun valgt de grå middagstallerkener og kombineret dem med Royal Copenhagens helt nye stel Hav. Der er broderede servietter og sølvbestik på bordet. Stearinlysene står tændt i fattigmandslysestager. Det klassiske fremhæves af konstrasten i det rå bord.

Den forliste jul

Kun en tåbe frygter ikke havet. Eller julen. Multikunstner Martin Bigum har skabt et julebord, der er ved at drukne i det oprørte hav.

- Julen er hjerternes tid, men for mange kan det også være smerternes tid – og jeg har selv oplevet, hvordan det, der skulle have været en fest, er endt i kaos, siger Martin Bigum om sin ekspressive fortolkning af et julebord, der er kæntret.

Til julebordsudstillingen har kunstneren malet ”Venskab”, der er hængt op i en blå muslingeskal. Det får beskueren til at huske, at julen også har en bagside af sorg, savn og ensomhed. Malet i olie svømmer to mænd langt fra land, og i den abstrakte himmel truer minder, erindringer og drømme, som var de et uvejr, der trak op over havet.

Bigum har også komponeret en melodi: ”The Ocean Doesn’t Sleep at Night”, som han har indspillet på klaver. Den høres i baggrunden.

Julens poesi

- Julen har stor betydning for mig. Den er magisk med sine hemmeligheder i hver en krog, sine mørke gader, som fyldes med glitrende julelys og familier, der samles om bordet. Jeg kan ikke komme tidligt nok i gang - for mig må det hele gerne begynde i november med både julebag og musik.

Sådan siger guldsmed Rebecca Elbek, der også har været tidligt i gang med at forberede årets julebord.

Bordet har hun dækket på en bund af sand. Hun har kombineret Royal Copenhagens hvide Halvblonde-stel med sine egne dækketallerkener af banket guld. Og derudover er bordet et mylder af poetiske, små overraskelser glitrende og glimtende i guld ligesom julelysene i mørket.

Bestikket er skabt, som var det besat med muslinger og koraller. Hver kuvert har fået sin egen havfigur, der gemmer sig under en kuppel af glas. Alt sammen med til at understrege stemningen af at spise julemiddag under havets overflade.

Rebecca Elbek, der er uddannet guldsmed fra fra London Guildhall University, Sir John Cash Faculty, er kendt for at lave unikke smykker, inspireret af eventyr, vild natur og havets rigdomme. Samme inspiration kan man se i hendes poetiske udgave af et julebord.

Fællesskab og farverig julefest

Designeren Emilie Helmstedt har sluppet sit indre legebarn løs og skabt et farverigt univers dækket med Royal Copenhagen-stel til enhver smag og stil. Der er multifarvet Elements, klassisk mågestel, sirligt håndmalede Flora-kopper, hjemmelavet genbrugsdesign og alt sammen præsenteret på et stribet, farverigt koralrev.

- Det bedste ved julen er, at den sætter tiden i stå. Man kan glemme ugedagene, og bare være til og være sammen, siger designeren, der drømmer om, at julen kan være samlingspunkt for hele hendes forskellige, fragmenterede familie

Et tidspunkt, hvor alle kan føle sig set og elsket.

Men julen er ikke en tid, hvor hun glemmer verden omkring sig. For der er fokus på klimaforandringerne og beskyttelse af verdenshavene, da Emilie Helmstedt har udstillet farverne og forskellighederne på en kæmpe tallerken af et koralrev. Udover at hver eneste arm af revet rækker ud og repræsenterer forskellige grene af hendes familie, er hendes julebords-abstraktion en hyldest til havet, som hun mener, at vi alle sammen skal passe bedre på.

Jul i strandkanten

Surfer Oliver Hartkopp jagter den perfekte bølge 365 dage om året. Og juleaften er ikke nogen undtagelse. Han er ofte ude at rejse, og familien ved, at havet hiver i ham, og at der skal trænes hårdt, når målet er OL i 2024.

- Jeg plejer at opdage julen lidt i sidste øjeblik og er nok ikke det største julemenneske, siger surferen.

Derfor er hans bud på et julebord, et der kan sættes op på stranden, mellem marehalm og klitter ved Klitmøller, hvor han bor det meste af året. De kulørte lamper skaber hygge i vintermørket, og julemiddagen bliver serveret fra bagenden af bilen.

Det er arvestykker af juleplatter og Hav-stel fra Royal Copenhagen, han har dækket op med. Glassene er høje og formet til øl, der selvfølgelig kommer fra Thy. Sådan er rammerne om en god julemiddag med surfervennerne, der er helt med på, at hvis havet rejser sig og den store bølge kommer, bliver middag og julehygge forladt til fordel for en surftur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce