Annonce
Danmark

Fem grunde til, at der er usikkerhed om masterne

1. Oprindeligt besluttede politikerne på Christiansborg i 2008, at fremtidige højspændingsforbindelser skulle graves ned. Det gjorde de, fordi høje master som dem på 35 meter fra Holstebro til den dansk-tyske grænse skæmmer landskabet og fordriver folk fra deres boliger og jord.

2. I maj 2015 fremlægger SR-regeringen en vækstplan. I den indgår en plan for at spare milliarder ved at annullere kabellægning af højspændingsnettet. I december 2015 kommer en embedsmandsarbejdsgruppe fra en række ministerier med en rapport, der nedskyder ambitionen om at kabellægge fremtidige 400 kV-forbindelser - det er for dyrt, og teknologien er ikke fulgt med ambitionerne, lyder konklusionen i rapporten.

3. I november 2016 lander energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) et forlig om afskaffelse af PSO-afgiften. Politikerne siger ved den lejlighed også ja til den aftale om "tilpasning af retningslinjer for kabellægning", som Energinet har baseret sin plan om Viking Link, Vestkystforbindelse og Endrup-Idomlund på.

4. Flere eksperter har særligt det seneste års tid været fremme med påstande om, at forbindelsen mellem Holstebro og grænsen godt kunne graves ned, hvis man havde noget mere tid og anvendte teknologier, der endnu ikke er fuldt færdigudviklede. Ingen af dem har imidlertid sagt dette, hvis de forudsætninger om forsyningssikkerhed og ibrugtagning inden 2023 var indregnet.

5. Mange politikere - uanset og de har tilhørt blå eller rød blok - har pustet til ilden, når den anden blok havde regeringsmagten, og det har medvirket til, at mange borgere på den 170 kilometer lange strækning har fået håb om, at de kunne slippe for en eller flere af de i alt 500 master på strækningen. 15 procent af strækningen graves ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce