Annonce
Sport

FCM-anfører glad for ny træner og systemskifte

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
FC Midtjyllands Erik Sviatchenko var tilfreds med, at den nye FCM-træner stillede op i 4-3-3 mod Sønderjyske.

Under Kenneth Andersen spillede FC Midtjylland i formationen 3-4-3 med wingbacks og tre forsvarsspillere nede bagved.

Men i 2-0-sejren over Sønderjyske søndag havde den nye cheftræner, Brian Priske, ændret system til den mere klassiske 4-3-3, og det var anfører Erik Sviatchenko meget glad for.

- Jeg og Alexander (Scholtz, red.) har spillet i en firebackkæde, siden vi startede med at spille fodbold som børn, så det er nemt at komme tilbage til at spille med en firebackkæde, siger han.

- Det var meget mere tydeligt, hvem der skulle gøre hvad, hvor vi har været lidt udfordret på det punkt i det andet system.

- Rent offensivt gjorde skiftet os også godt - både i omstillingerne og i det opbyggende spil, hvor vi kom frem til flere store chancer – især i anden halvleg.

Systemskiftet kommer altså i kraft af, at FCM mandag forfremmede nu forhenværende assistenttræner Priske til cheftræner. Og det har været helt uden besvær for spillertruppen, at det nu er ham, der er chef.

- Vi har vidst, at der skulle ske nogle ændringer. Priske har den naturlige respekt, man skal have som cheftræner. Så omstillingen har været nem for os spillere.

Norske Gustav Wikheim er enig med sin anfører, selv om han dog påpeger, at man godt har kunnet mærke, at der er en ny cheftræner i omklædningsrummet.

- Selvfølgelig har vi mærket det. Alle trænere er forskellige, og Priske er kommet ind med et systemskifte, siger han.

- Det har været positivt indtil videre, og jeg har tillid til, at det nok skal fungere.

Næste gang, man får mulighed for at se det nye system i aktion, er næste søndag, hvor FCM hjemme møder Brøndby.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce