Annonce
Sport

FCK har forberedt sig på schweizisk kontrakniv

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Lugano er bedre end den aktuelle placering som næstsidst i den schweiziske liga, mener Ståle Solbakken.

FC København åbner torsdag gruppespillet i Europa League mod kriseramte FC Lugano.

Holdet fra det sydlige Schweiz har fået en elendig start på sæsonen i den schweiziske liga, hvor holdet har tabt de seneste fire kampe. Lugano er næstsidst i den hjemlige liga.

Selv om FCK selv har haft en del problemer på det seneste med tre nederlag i træk - de to seneste til AaB og Hobro i Superligaen - så tror træner Ståle Solbakken på et godt resultat i Parken.

- Der er helt sikkert nogen af mine spillere, der synes, at det er nemmere at spille onsdag og torsdag i Parken fremfor i en skov i Hobro.

- Det kan være godt for os at spille en anden turnering. Men der er meget pres på os. Vi vil videre fra gruppen, og hjemmekampene er nøglen til at komme det, siger FCK-træneren.

- Jeg forventer, at vi kommer til at sidde på spillet, men vi skal passe på, at vi ikke bliver ramt af kontrakniven.

- Lugano har nogle gode individuelle spillere. De har et meget større potentiale, end det de har vist, men jeg forventer, at vi på hjemmebane kan sætte dem under tryk i perioder, siger nordmanden.

Solbakken ønsker at se en "balanceret offensiv", som han kalder det.

- Det vigtigste er, at vi ser os selv som en enhed. Det gør, at vi kan skjule, hvis en eller to af vores folk ikke spiller op til deres bedste, siger han.

Med en sejr torsdag over Lugano vil FCK ifølge Ståle Solbakkens kalkule give sig selv gode muligheder i Europa League-gruppen, der også tæller Dynamo Kiev og Malmö FF.

- Vinder vi over Lugano, så har vi tre point, og hvis vi så får en sejr i en af de næste fire kampe, så kan vi sandsynligvis afgøre det i den sidste gruppekamp mod Malmö, vurderer han.

Anfører Carlos Zeca fortæller, at FCK-spillerne har set en del videoklip med Lugano i forberedelsen til åbningskampen i Europa League.

- De ser meget gode ud, og de vil spille fodbold og er gode på kontra. Jeg forventer en svær kamp.

- At de er næstsidst i Schweiz, svarer ikke til kvaliteten på holdet. Det er et godt hold, der vil give os problemer. Hvis vi udfører vores egen plan, så kan vi godt vinde, siger Zeca.

Efter tre nederlag i træk har FCK også selv noget at bevise.

- Vi ved, hvad skal gøre. Vi har gennemgået tingene med trænerne og ved, hvad vi skal. Nu skal vi bare vise det inde på banen, siger FCK-anføreren.

Torsdagens opgør mod FC Lugano spilles klokken 18.55 i Parken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce