Annonce
Sport

FCK-direktør: Champions League bliver aldrig hverdag for os

<p>FCK-direktør Anders Hørsholt kan glæde sig over de mange millioner, som følger med kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil. Scanpix/Jonas Vandall Ørtvig</p>

FCK-direktør Anders Hørsholt nåede at blive nervøs, inden han kunne fejre FCK's triumf i Nicosia.

Nicosia. Målsætningerne i FC København er ambitiøse, og armbevægelserne kan virke store.

Annonce

Men når holdet kvalificerer sig til Champions League for første gang i tre år, som det skete onsdag aften efter at have slået Apoel FC fra Cypern med samlet 2-1, skal det nydes og fejres. Det er nemlig ikke en oplevelse, man får hver dag, siger Anders Hørsholt, der er administrerende direktør i selskabet bag FCK.

- Det bliver aldrig hverdag. Det er op og ned, sort og hvidt. Vi har stået her flere gange og har skullet holde minen, efter vi har tabt. Så vi skal ikke lade os flyde over af begejstring, men vi er rigtig glade. Det er et kæmpe pres, der er taget af skuldrene, siger direktøren.

Federico Santander scorede det afgørende mål for FCK efter 86 minutters spil. Det fejrede hele holdet og staben med vild jubel, og direktøren lod sig også rive med.

En stærk kontrast til hans følelser, da Apoel scorede ud af det blå lidt over et kvarter tidligere.

- Jeg løb ud og hoppede med de andre. Det var fantastisk, og jeg var mega glad, siger Hørsholt om Santanders udligning.

- Jeg nåede at blive lidt nervøs undervejs. Det var forbandet irriterende, da de scorede. Jeg tænkte bare shit, da de kom én mod en med målmanden.

- Men vi har snakket om, at man ikke skal lade sig gå på af modgang, og vi fik vendt kampen på hovedet. Så det var et forløsende og genialt mål af Santander, siger direktøren.

Straks efter pladsen i Champions League blev sikret opjusterede FCK sine forventninger fra et overskud på 44-55 millioner kroner til et overskud på 225-250 millioner kroner for 2016. De mange millioner revolutionerer ikke klubbens slagplan.

- Vi investerer ikke efter, at vi spiller i Champions League et enkelt år, men vi investerer langsigtet. At komme i Champions League har været en del af den plan, vi har lagt, og som vi nu har fået forløst. Men det er da dejligt, at pengene er kommet ind på kontoen.

- Pengene kommer ikke til at gå direkte i spillerbudgettet. Vi investerede også sidste år, hvor vi ikke lykkedes med at kvalificere os til Europa League

- Vi investerer de nødvendige penge i at skabe det bedst mulige fodboldhold og i at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed for vores trænerstab.

- Det vil vi blive ved med at gøre, selv om vi skulle spille Champions League. Men det her bekræfter os i, at det vi gør, er det rigtige, siger Anders Hørsholt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce