Annonce
Sport

FCK-anfører trøster modig Jonas Wind: Han har karakter

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Carlos Zeca løb hen og bakkede Jonas Wind op, efter at stortalentet missede straffe og sendte FCK ud af CL.

FC Københavns anfører, grækeren Carlos Zeca, er sikker på, at holdkammeraten Jonas Wind nok skal komme stærkere tilbage, efter at Wind tirsdag aften indtog en skurkerolle og brændte det afgørende straffespark i dramaet mod Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen.

Det sagde Zeca til TV3+ i minutterne efter den afgørende misser, der sendte det danske mesterhold over i Europa Leagues playoffrunde. Zeca løb straks ned til Wind for at trøste ham.

- Jeg sagde til ham, at han gør det fantastisk. Han er 20 år, og han tog ansvaret, og det viser stor karakter.

- Jeg er stolt af ham, og det skal han også være, for han har haft en fantastisk sæson for os. I dag var en dårlig dag for ham og for os, men jeg ved, at han kommer igen, siger Carlos Zeca.

Jonas Wind havde scoret på sit første forsøg i straffesparkskonkurrencen, men da dramaet ikke blev afgjort, måtte Wind forsøge igen, da FCK skulle sparke for 11. gang.

I den bizarre straffesparkskonkurrence blev uvant mange spark sendt langt over mål, og spillernes reaktion pegede i retning af, at der var problemer med mudder og en ujævn overflade ved straffesparkspletten. Det mener Zeca også, at der var.

- Forholdene omkring straffesparkspletten var dårlige for begge hold. Vi havde chancen, men scorede ikke. Livet går videre, siger Zeca til TV3+.

Anføreren fortæller samtidig, at han er stolt af FCK-holdet.

Tirsdagens ordinære kamp endte 1-1. Dame N'Doye scorede FCK's mål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce