Annonce
Udland

FBI anholder tre mænd for kryptosvindel for 722 millioner

Karen Bleier/Ritzau Scanpix
Tre mænd i USA mistænkes for svindel for 722 millioner dollar i kryptovaluta i et højteknologisk pyramidespil.

Tre mænd er blevet anholdt i USA i en sag om svindel for 722 millioner dollar i kryptovaluta. Ifølge myndighederne har de tre mænd snydt tusindvis af ofre i perioden fra april 2014 til december 2019.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium tirsdag.

En 37-årig mand fra Lafayette, Colorado, en 38-årig mand fra Arvada, Colorado, og en 49-årig mand fra Camarillo, Californien, er anklaget for at have tilbudt og solgt uregistrerede værdipapirer.

De to yngste mænd er også tiltalt for at have begået bedrageri med elektroniske overførsler.

Statsadvokat Craig Carpenito beskriver den påståede svindel som et "moderne, højteknologisk pyramidespil", der beløber sig til 722 millioner dollar.

Det svarer til over 5,2 milliarder kroner.

To andre mistænkte i sagen er fortsat på fri fod.

- De, der er blevet anholdt i dag, anklages for at anvende komplicerede taktikker for at lokke tusindvis af ofre med løfter om store afkast på deres investeringer i bitcoin-svindel, siger Paul Delacourt fra det føderale politi (FBI) i Los Angeles.

- De tiltalte tjente angiveligt hundredvis af millioner af dollar ved at fortsætte med at rekruttere nye investorer over flere år, mens de ødslede ofrenes penge væk.

De anklagede drev BitClub Network, der leverede falske og vildledende tal i bytte for penge, oplyser Paul Delacourt.

Retsdokumenter viser, at den 37-årige mand, der er sigtet i sagen, har omtalt investorer som "uintelligente". Han skulle også have sagt, at han havde "bygget hele forretningsmodellen op om idioter".

Strafferammen for de tre mænd er op til 20 års fængsel og en bøde på op til 250.000 dollar.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce