Annonce
Ringkøbing

Fanget i paradis: Højskoleelever kunne ikke komme hjem, da landet lukkede

Fra venstre: belgiske Claire Dochy, danske Pernille Storm Sletbjerg og Hanna Nøddelund, japanske Nana Takagi, danske Gudmundur Gudmundsson og japanske Moegi Nakamura boede på Vestjyllands Højskole under nedlukningen og stod selv for at få en hverdag til at fungere. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Under nedlukningen har en lille gruppe højskoleelever været nødsaget til at blive på Vestjyllands Højskole. Selvom den første tid bød på manglende rammer og masser af usikkerhed, endte de knap tre måneder med at blive så fantastiske, at eleverne i dag taler helt nostalgisk om nedlukningstiden.
Annonce

Velling: Da Mette Frederiksen tonede frem på skærmen i de fleste danskere hjem om aftenen onsdag den 11. marts og i vidt omfang bedyrede landet lukket, sad der 82 elever på Vestjyllands Højskole, som var midt i deres højskoleophold.

Langt de fleste tog hjem, men det var ikke alle elever, der havde mulighed for det.

En af dem var 24-årige Hanna Nøddelund, der bor i København. Hun startede sit ophold på Vestjyllands Højskole den først i marts, og hun havde i mellemtiden lejet sit kollegieværelse i hovedstaden ud.

Planen var, at hun skulle sove på forskellige sofaer hos sine kollegie-venner, men ti minutter før bussen til København trillede ud af indkørslen på højskolen mellem Velling og Ringkøbing, fik hun at vide, at en af hendes tætte venner fra højskolen havde fået coronalignende symptomer.

Hun tog derfor en hurtig beslutning - for ikke at smitte andre - om at blive på højskolen sammen med blandt andre 18-årige Claire Dochy fra Belgien, danske Pernille Storm Sletbjerg på 25 samt japanerne 21-årige Nana Takagi og 25-årige Moegi Nakamura fra Japan, som heller ikke havde andre steder at opholde sig.

Og det har de ikke fortrudt.

De elever, der blev på højskolen under nedlukningen, har fået et helt særligt bånd til hinanden. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Annonce

Dårlig samvittighed over at være glad

Hverdagen under nedlukningen har for højskoleelevernes vedkommende lignet de fleste andre nedlukningsramte danskeres.

De har brugt tiden på at komme i bedre form med et fire ugers træningsprogram. De har bagt en masse rugbrød, lært at strikke og så har de hver dag luget og sået planter i skiftehold i højskolens have "Forundringens Have".

- På nogle tidspunkter følte jeg mig en smule skyldig over, hvor glad jeg var for at være her, siger Hanna Nøddelund.

Hun havde svært ved at skjule sin begejstring for det fællesskab og den hverdag, hun og de øvrige nedlukningsramte havde skabt på højskolen.

- Jeg holdt kontakt med min bo-gruppe på Zoom (videoopkaldstjeneste, red.), og jeg måtte på et tidspunkt fortælle dem, at jeg havde svært ved at fortælle dem, hvordan jeg havde det med at være på højskolen, mens det hele var lukket ned. Jeg havde dårlig samvittighed over at være her, og jeg følte mig så heldig, men jeg var også ked af, at de ikke fik muligheden for at opleve det, som vi gjorde, siger hun.

Annonce

Højskoleophold på coke

Mange taler efter endt højskoleophold om det som en særlig tid, hvor de lærte sig selv og en masse andre mennesker bedre at kende.

Skal det stå til troende, har de knap tre måneder, som nedlukningen varede for højskoleeleverne, været et højskoleophold på speed.

- Når man er 80 mennesker, er det svært at have dybe snakke sammen, men nu har vi været meget få, så vi kender hinanden virkelig godt. Hvis der sad en alene i køkkenet, var jeg ikke længere bange for at gå hen for at tale med vedkommende. Man sover bare godt, når det er sådan, og man bliver helt naturligt rolig indeni, siger 21-årige Nana Tagaki, der kommer fra Japan.

Belgiske Claire Dochy, 18 år, nikker og tilføjer:

- Jeg har fået en masse gode venner, og jeg har lært så meget fra de andre. Det er helt utroligt, så meget jeg har lært både om dem og mig selv, og så meget mere end inden nedlukningen.

Hanna Nøddelund fortæller, at mens mange af de hjemsendte højskoleelever var kede af det og savnede højskolen, havde hun og de andre "fangede" en helt fantastisk tid, som de vil mindes i fremtiden.

- Når jeg tænker tilbage, vil jeg huske følelsen af solskin og grøn-hed, for vi har haft så mange gode oplevelser i græsset, haven og under solen. Jeg vil helt sikkert huske tingene, der groede, og os, der voksede. Sammen, siger Hanna Nøddelund.

Torsdag åbnede højskolen atter for de resterende elever. De skal dog allerede hjem igen mandag. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Annonce

Fantastisk at lave ingenting

- Vi er bare sådan her, siger 18-årige Claire Dochy og vikler sine lillefingre rundt om hinanden.

- Det er den måde, jeg bedst kan forklare det på. Vi har noget helt særligt. Vi er virkelig blevet tætte. Ja, mere end tætte, forklarer hun.

Da eleverne først accepterede, at situation var, som den nu engang var, og at de intet kunne gøre, oplevede de en nyfundet ro ved, at de - udover lidt havearbejde - ikke skulle noget andet end bare at være til.

- Hvis jeg ikke er tvunget til at sidde ned, så arbejder jeg. Men her var jeg tvunget til at lave ingenting, og det var fantastisk, siger Moegi Nakamura, der suppleres Hanna Nøddelund:

- Vi har været fanget, og det har været rart.

- Ja! Fanget i paradis, siger Pernille Storm Sletbjerg, mens de alle bryder ud i et stort fælles grin, mens de nikker samtykkende.

Eleverne har i hverdagene arbejdet to timer i højskolens økologiske have "Forundringens Have". Havearbejdet hjalp eleverne med at få en struktur på deres hverdag, så dagene ikke blot flød sammen. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Eleverne beskriver dagene i nedlukningen som grønne, solrige og sociale. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Højskoleeleverne har lært meget af hinanden under nedlukningen. Her viser Nana Takagi de andre, at et af bladene i Forundringens Have skulle være god ansigtspleje. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
De første dage af nedlukningen var kaotiske, men da eleverne accepterede, at de skulle blive på højskolen, kunne de nyde friheden, som de følte, at nedlukningen gav dem. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Nedlukning på en højskole, der ligger med marker og skov, så langt øjet rækker, er ikke så skidt endda, mener fem af de elever, dette var en realitet for. Foto: Cecilie Thusing Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce