Annonce
Erhverv

Falck-besparelser spist af Bios-forlig

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgifterne til Bios-sagen blev i andet kvartal større end Falcks gevinster ved selskabets spareprogram.

For redningstjenesten Falck endte udgifterne til et forlig i den såkaldte Bios-sag i andet kvartal med at blive større end gevinsterne fra selskabets spareprogram. Det viser Falcks regnskab, der blev præsenteret mandag.

Selskabet har i andet kvartal taget et skridt tilbage og mistet omsætning blandt andet på grund af frasalg samt færre abonnementer i Assistance-afdelingen.

Omsætningen er faldet med næsten 100 millioner til 3,4 milliarder kroner for kvartalet.

I juni indgik Falck et forlig med Bios for misbrug af sin position i 2014 og 2015. Her kørte Falck en kampagne mod Bios, der ifølge Konkurrencerådet ikke var inden for lovens rammer.

Forliget kostede Falck 153 millioner kroner.

I samme periode har Falcks spareprogram givet en positiv effekt på 62 millioner kroner.

På bundlinjen kører Falck også stadig med røde tal. Men underskuddet er blevet mindre siden samme periode sidste år. Her tabte Falck 155 millioner kroner på videreførte aktiviteter, mens det i andet kvartal i år blev til et minus på 90 millioner kroner.

- Vores finansielle, strategiske og kulturelle turnaround fortsætter med at give gode resultater, siger direktør Jakob Riis i forbindelse med regnskabet.

Falck kæmper med at blive mindre og mere lønsomme. Det sker blandt andet ved at forsøge at skære aftaler fra, som Falck vurderer ikke giver nok afkast.

Ser man isoleret set på driften før skat og renter, bidrager den i andet kvartal i år med et overskud på 182 millioner kroner. Sidste år i andet kvartal gav driften et minus på 19 millioner kroner.

Det meste af fremgangen, som Falck har præsteret i andet kvartal, stammer fra at nedbringe udgifter blandt andet ved at skrotte kontrakter, der gav Falck tab.

Her er Falck ifølge direktør Jakob Riis kun halvvejs, og selskabet venter, at der er næsten en halv milliard kroner mere at hente ved at svinge sparekniven.

Men ifølge Jakob Riis går Falck også ind i en ny fase, hvor der skal skaffes flere indtægter.

- Mens vi fastholder effektiviseringen, så bliver det nu en høj prioritet, at vi begynder at kigge på muligheder for at vinde kontrakter i udlandet, især i USA, siger han.

Selv om Falck med Bios-forliget har afklaret krav fra alle parter, mangler Bagmandspolitiet at afgøre, om Falck skal betale en bødestraf.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce