Danmark

Falberts Gabestok: Danske politikere er krigsgale

Bent Falbert, fhv. chefredaktør på Ekstra Bladet, skriver klummen "Falberts Gabestok" i avisen Danmark. Arkivfoto: Martin Stampe

Jeg begriber ikke, hvorfra danske politikere henter deres krigsgalskab. For når man ser ud over Folketingssalen til daglig, synes den befolket af fredelige drøvtyggere. Man så snart nogen spørger, om Danmark vil levere et bidrag til en eller anden militær aktion langt fra fædrelandet, forvandles stemmekvæget til brølende rovdyr, der straks er klar til at ofre deres landsmænds liv og førlighed.

De to unge mennesker, der er blevet henholdsvis udenrigs- og forsvarsminister i junior-regeringen, melder sig senest rede til at eksportere vore søstridskræfter til Hormuz-strædet. Her sejles en tredjedel af verdens olie gennem et snævert farvand, som ni tiendedele af den danske befolkning ikke vil kunne finde på et blindkort.

- Regeringen ser positivt på et muligt dansk bidrag til en indsats, siger udenrigsminister Jeppe Kofod, hvis magtbegreber er påvirket af hans valgkreds på Bornholm, Natos knytnæve mod øst. Det er afgørende for Danmark som verdens femtestørste søfartsnation at kunne sejle sikkert, mener han.

Trine Bramsen, 38-årig nybagt forsvarsminister, født i Thurø Krigshavn, er enig: - Danmark har et stærkt og kapabelt søværn, som vil kunne bidrage aktivt og effektivt til denne type opgave, siger Trine, som på kun en måned er blevet militærstrategisk ekspert.

Forsvarsordførerne fra alle partier minus Enhedslisten er ved at falde over deres egne ben for at nå først frem til en mikrofon, hvor de kan erklære sig parate til at støtte nye militære eventyr.

Baggrunden er som bekendt alvorlig nok. Briter og iranere har i den seneste måned beslaglagt handelsskibe på skift, mens USA's uberegnelige præsident truer med krig og løbende advarer den snarlige atommagt Iran.

Men selv om Danmark har mange skibe at passe på, råder vi ikke over en vældig flåde af orlogsfartøjer. Vi har heller ikke haft megen succes med vor hidtidige forhippethed på at rende i rumpen på amerikanske og britiske tropper i fjerne egne.

Jeg synes, der tales alt for lidt om risikoen for menneskelige omkostninger ved dansk deltagelse i kampe i fremmede verdensdele. Der er for eksempel faldet 52 danske soldater og såret andre 233 under vore militære indsatser i Afghanistan siden 2002, Kosovo siden 1991 og i Irak siden 2003.

Det lyder hjerteløst over for de efterladte og sårede at sige, disse ofre blev ydet forgæves. Men det er en kendsgerning, at dansk forsvar ikke gjorde nogen mærkbar forskel under disse missioner. Alligevel er netop "at gøre en forskel" blevet dét udtryk, soldaterne selv bruger for at legitimere deres udstationering i krigeriske lande.

Der kan ganske vist ikke findes holdepunkter for, at de virkelig "gjorde en forskel", men jeg forstår sagtens, at de ramte familier har brug for at sige sådan for ikke at gå helt ned psykisk. Deres tab og skader må for guds skyld ikke have været forgæves.

Detaljer om danskernes indsats får vi ingen af. Det forklares med skræk for gengældelsesaktioner på dansk jord. Højst oplyses et antal flymissioner. Det er derfor umuligt at opklare, hvad der faktisk foregik.

Vi taler også forbløffende ukonkret om ofrene for de militære ekspeditioner, bortset fra debatter om posttraumatisk stresssyndrom, som det er på mode at kloge sig om. En opgørelse over de seneste 25 år viser, at 68 danske soldater er faldet og 336 såret. De fleste i Afghanistan og Irak.

De blodige skæbner burde udgøre en lysende advarsel til Folketinget om ikke at gentage denne stormagtsadfærd. Men der hersker mellem de danske politiske partier en forbavsende enighed om, at når briter eller amerikanere kalder, så kommer Danmark styrtende som en fidél tjener og siger javel, sir - hver gang. Også selv om vi inviteres til krig i egne fjernt fra Danmark, hvor vi intet har at gøre.

Når Donald Trump snart kommer til Danmark, må vi frygte, hvilke tossede projekter, han kan lokke den behagesyge danske regering med på.

Forsvarsordførerne fra alle partier minus Enhedslisten er ved at falde over deres egne ben for at nå først frem til en mikrofon, hvor de kan erklære sig parate til at støtte nye militære eventyr. Efter Falberts mening tales der alt for lidt om risikoen for menneskelige omkostninger ved dansk deltagelse i kampe i fremmede verdensdele. Foto: Donald Holbert/U.S. Navy
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Portræt

Flemming Schantz: Først da jeg gik konkurs og mistede alt, lærte jeg at drive forretning

Kultur

Ny udstilling og nye bøger: Kunsten sætter tanker i værk

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

112

Hærværk: Bil fik skåret dæk op og blev sprayet med hvid maling

Udland For abonnenter

Britisk ambassadør: Stor­britannien forlader EU 31. oktober - aftale eller ej

Læserbrev

Teatret OM: Kulturkraft med hjerne og hjerte

Læserbrev: Det er på alle måder en gave til ”Naturens Rige”, at Teatret OM er kommunens egnsteater. Det kan vi være særdeles stolte af og taknemmelige for. Teatrets virke er lokal, national og international kulturkraft med både hjerne og hjerte. I min optik er det præcis de mentale vitaminer, som både kultur og natur i Ringkøbing-Skjern Kommune kan bruge som grobund for kunstens utallige muligheder. Kort og godt mentalhygiejne til folket af højeste karat. Teatret OM har nu i en uge vist sit værd i forbindelse med markeringen af teatrets 30 års jubilæum. Temaet for ugen har været ”UR-NAT 2019”. Ganske genialt er der byttet lidt rundt på bogstaverne i NATUR! Med et overflødighedshorn af højdepunkter rundt i kommunen, har der blandt andet været parader, gadeteater, gøgl, musik, koncerter og stylte artisteri i verdensklasse. Da der fredag eftermiddag var ”kulturflod” fra torvet i Ringkøbing til havnen, var der tæt på 1000, der fik et vitamintilskud af oplevelser, som man kan leve længe på. Kulturchef Per Høgh gav teatret og flodbølgen en række rosende ord med på vejen. Herlig uhøjtidelig var han i sin tale på torvet. Dette gjaldt også formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg, da han i tirsdags i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, stod bag den officielle åbning af ”UR-NAT 2019”. Med ham ved roret for dette udvalg er der bestemt masser af håb for kulturens trivsel i kommunen. I sin tale var Viborg ikke en søvndyssende politiker, men et ærligt og autentisk menneske, der brænder for den livsglæde, Teatret OM står for. Et egnsteater som ledes af et team af stærke og stolte kvinder, som faktisk ikke findes lige i ”Naturens Rige”!

Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Ringkøbing-Skjern

K-formand har haft samtaler med nye kandidater

Annonce