Annonce
Vestjylland

Fakta: Ulvesikrede hegn holder ulven ude

En ulvezone er et område, hvor det er muligt for landmænd at få tilskud til at etablere ulvesikrede hegn. (Arkivfoto) Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flere landmænd i Midtjylland kan nu søge om tilskud til et ulvesikret hegn, der skal forebygge ulveangreb.

Ulveangreb på får, lam og kalve er et stort problem i Jylland. Endnu en ulvezone er derfor blevet defineret af miljøminister Lea Wermelin (S).

Danmark har nu to ulvezoner i Vest- og Midtjylland.

  • Den ene er 330 kvadratkilometer og ligger sydvest for Holstebro.
  • Den anden og nyoprettede ulvezone er 570 kvadratkilometer og ligger sydvest for Silkeborg.
  • Inden for områderne kan der søges om tilskud til ulvesikre hegn.
  • Hegnene er strømførende med minimum 4500 volt - med nederste eltråd som udgangspunkt 20 centimeter over jorden og øverste eltråd minimum 110 centimeter over jorden.
  • Der er i dag 36 kilometer ulvesikret hegn i Danmark, hvoraf Naturstyrelsen ejer cirka 25 kilometer, mens syv private husdyrholdere tilsammen ejer de resterende 11 kilometer.
  • Der er ikke dokumenteret ulveangreb bag et ulvesikret hegn i Danmark, der lever op til Miljøstyrelsens standarder.

Kilder: Miljø- og Fødevarestyrelsen

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce