forside

FAKTA: Så mange søger ind på erhvervsskoler

Regeringen fremlægger ifølge Politiken torsdag 55 initiativer, der skal få flere unge ind på ungdomsuddannelserne.

Andelen af skoleelever, der søger en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10., er faldet siden reform.

Regeringen er klar med et nyt erhvervsskoleudspil, som præsenteres torsdag.

I 2014 ændrede politikerne erhvervsuddannelserne. Målet var, at flere skulle søge ind. Blandt andet blev der indført et adgangskrav på karakteren 2 i dansk og matematik.

Målsætningerne for reformen er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. I 2030 skal det være 30 procent.

Flere elever skal gennemføre, og frafaldet skal reduceres.

Men det er ikke gået helt, som politikerne håbede. Her er de nyeste tal:

* Tilgangen til erhvervsuddannelserne er samlet set faldet fra 62.100 elever i skoleåret 2013/2014 til 50.400 elever i skoleåret 2016/2017. Det svarer til et fald på 19 procent.

* Det skyldes i vidt omfang karakterkravet, vurderer Undervisningsministeriet.

* Der er til gengæld flere elever, der begynder på eux, der er en erhvervsuddannelse, hvor man også får et gymnasialt niveau.

* Frafaldet på grundforløbet er samlet set faldet fra 27 procent før reformen til 20 procent efter reformen.

* Andelen af 9. og 10. klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, når de forlader grundskolen, er faldet fra 32 procent i 2000 til 19 procent i 2018.

* I samme periode er andelen, der søger en gymnasial uddannelse, steget tilsvarende.

Kilde: Undervisningsministeriet.

0/0
112

Brødre frikendt for vold efter skov-slagsmål

Ringkøbing-Skjern

Riskær-kandidat: Dorte Jarlby kom ikke ud af starthullerne

Indland For abonnenter

Hjertesvigt i generne: Undersøgelse gav 21-årige Emmy svar på, om hun ville arve sin fars alvorlig hjertesygdom

Leder For abonnenter

Akut løsning på akut-problem

Der er ikke meget at stille op imod kronisk personalemangel inden for sundhedssektoren; så må man finde andre løsninger. Derfor er det måske ikke den bedst tænkelige løsning, men ikke desto mindre en nødvendighed, at kommunen lukker akutpladserne på Egvad Plejehjem og flytter funktionen til Ringkøbing. Indtil midten af april var der op mod 13 akutpladser på Egvad Plejehjem og op mod 12 på Fjordparken i Ringkøbing. Akutpladserne anvendes typisk til ældre mennesker, der har været indlagt på sygehuset, og som nu har brug for en mellemstation, inden de kan komme hjem i privatboligen igen. En akutfunktion kræver bemanding med sygeplejersker døgnet rundt - og det er ikke mindst der, hunden ligger begravet: Egvad Plejehjem har haft svært ved at finde personale, og det har ført til et dyrt overforbrug af vikarer. Et andet problem er, at akutpladserne slet ikke benyttes fuldt ud, og det gør det svært for sygeplejerskerne at opretholde deres faglige niveau. Set fra både et økonomisk og sygeplejerskefagligt synspunkt, er der altså sund fornuft i kun at have ét plejehjem med akutfunktion i kommunen. Men uproblematisk er løsningen ikke. Som læge Jacob Søndergaard, Skjern, påpeger, kan det blive en lang tur for pårørende fra den sydlige del af kommunen, når de skal besøge en slægtning eller en bekendt på Fjordparken. Han peger også på, at flytningen vil belaste de praktiserende læger i kommunen, enten fordi de skal køre til Ringkøbing, når de skal besøge deres patienter, eller fordi de skal trække på læger i Ringkøbing. Var det hele "kun" et spørgsmål om økonomi, kunne vi vælge at sige, at vi ville betale os ud af det. Det ville trække ressourcer væk fra andre områder, hvor de måske var bedre anvendt, men sådan er politiske valg jo. Værre er det, når man simpelthen ikke kan tiltrække det nødvendige personale; og vikarer er ingen løsning på andet end helt kort sigt. Så må man finde andre løsninger. Derfor ser det ud til, at den model, social- og sundhedsudvalget har valgt, er den bedst tænkelige i situationen. Den sparer penge, som der er god brug for andre steder på det kommunale budget, og den sikrer, at personalet på Fjordparken kan opretholde deres plejefaglige niveau. Det er selvfølgelig træls for pårørende, hvis de skal køre fra eksempelvis Ådum til Ringkøbing for at besøge en akutpatient på Fjordparken. Men heldigvis er folk som regel kun akutanbragt på et plejehjem nogle få dage, inden de kommer hjem, så problemet burde være til at overskue - selv i Danmarks geografisk største kommune. Nu får vi i alt fald prøvet ordningen med at samle akutpladserne på et sted af frem til august, og mon ikke det viser sig, at den ender med at blive permanent?

Ringkøbing

Erhvervsfolk køber gammelt posthus: Vores ultimative drøm er et diskotek

Erhverv

Mini Bazar genåbnet - ny ejer er ikke bekymret for hærværk

Skjern

Stauning vil have dagligvarebutik tilbage: Nu udbydes anparter i projektet