Annonce
Indland

Fakta: Her er symptomerne på coronavirus

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Symptomer på coronavirus kan være snue, ondt i halsen og let forhøjet temperatur.

Sundhedsstyrelsen har tirsdag opdateret vejledningen til læger om, hvordan de opdager coronavirus hos syge patienter.

Annonce

Desuden er beredskabet udvidet, så seks mod hidtil to sygehuse nu kan modtage patienter, der mistænkes for at være smittet.

  Her kan du læse om symptomerne på coronavirus.  

* Man kan være smittet uden at få symptomer. Men hos de fleste starter sygdommen med forkølelsessymptomer som for eksempel snue med næseflåd og nysen, ondt i halsen eventuelt ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og let temperaturforhøjelse.

* Oftest efterfølges tilstanden i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

* I sjældne tilfælde kan coronavirus også være årsag til luftvejsinfektioner som for eksempel falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse.

* Alvorlig sygdom ses først og fremmest hos ældre og svækkede personer.

* Smitte sker hovedsageligt ved nys eller host eller ved indirekte kontakt i form af sekret fra hænder.

* Der findes ingen specifik behandling for infektion med coronavirus. Personer, der har fået konstateret sygdommen, kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomerne.

* Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod sygdommen.

* De generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus er:

* God håndhygiejne - det vil sige håndvask og eventuel hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

* Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse eller luftvejsinfektion.

* Host eller nys i engangslommetørklæde eller ærmet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

BN 25 734 er blevet stjålet

Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce