x
Annonce
Udland

FAKTA: EU og Storbritannien har 11 måneder at forhandle i

François Lenoir/Reuters
En aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal være på plads inden udgangen af året.

EU-landene har tirsdag godkendt EU-Kommissionens mandat til forhandlingerne for en aftale om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU.

Annonce

Storbritannien forlod EU 31. januar med en overgangsperiode til årets udgang. Det betyder, at en aftale skal ligge klar ved udgangen af året.

Sådan ser forhandlingsforløbet ud:

* 1. februar: Storbritannien er officielt ude af EU - overgangsperioden begynder.

* 3. februar: EU's chefforhandler, Michel Barnier, fremlægger EU-Kommissionens mandat til forhandlingerne om en aftale om det fremtidige forhold mellem parterne.

* 25. februar: EU-landene skal på et møde godkende EU-Kommissionens plan for forhandlingerne med Storbritannien.

* 2. marts: Første forhandlingsrunde mellem EU og Storbritannien begynder.

* Marts til juni: EU og Storbritannien har forhandlingsrunder. Forhandlingsmøderne kommer både til at foregå i Bruxelles og i London.

* 30. juni: Deadline for at søge om forlængelse af overgangsperioden, der senest kan strække sig til 31. december 2022. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har meldt ud, at han ikke vil forlænge overgangsperioden.

* 31. oktober: EU-Kommissionen vurderer, at aftalen skal være klar, hvis den skal godkendes inden årsskiftet. Herefter følger oversættelse og ratifikation.

* 31. december: Overgangsperioden slutter.

* Fra 1. januar 2021 vil udestående problematikker blive diskuteret. Det er forhold, der eventuelt ikke nåede at komme med i den overordnede aftale på grund af tidspres.

Kilde: EU-Kommissionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Unfair at A-kassemedlemmer behandles dårligere end selvstændige

Læserbrev: I kølvandet på coronavirussen har regeringen og Folketinget handlet effektivt: Den ene hjælpepakke har afløst den anden. I 3F er vi særligt glade for trepartsaftalen, der sikrer mange lønmodtagere deres job. Desværre melder mange nye sig hele tiden ledige. De ikke-forsikrede selvstændige har allerede fået deres hjælpepakke. Nu har vi også brug for en, der sikrer de forsikrede lønmodtagere en bedre dagpengesats. Siden statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark ned, er der kommet 79 ekstra ledige i 3F Ringkøbing-Skjerns A-kasse. Det svarer til en stigning på 26,2 procent! Det er 79 lønmodtagere, der går væsentligt ned i indtægt som følge af coronapandemien. De lønmodtagere har krav på den samme beskyttelse som selvstændige, der er ramt af krisen. De selvstændige kan få en understøttelse på op til 23.000 kroner om måneden. Sådan skal det være. Desværre kan forsikrede medlemmer af 3F og andre A-kasser højst få ca. 19.000 kroner, som er den maksimale dagpengesats. Det er unfair, at medlemmer der solidarisk hver måned indbetaler til en A-kasse for at sikre sig mod løntab, får mindre end dem, der ikke betaler. Derfor bør der indføres et tillæg til de forsikrede lønmodtagere. Helt konkret skal satsen stige med en tredjedel af det nuværende beløb, hvilket betyder, at forsikrede vil få en sats på ca. 25.000. Højreorienterede debattører fra bl.a. Cepos har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil være svært at rulle tilbage og giver et incitament til at gå arbejdsløs. Det giver ingen mening, fordi forslaget kun er målrettet coronakrisen og arbejdsløsheden er uforskyldt. Desuden kender jeg ikke nogen af mine medlemmer, der har lyst til at gå arbejdsløse. Ligesom de selvstændige, der har tabt deres livsgrundlag, ønsker ledige 3F’ere også kun at vende tilbage til deres arbejde. Ingen skal gå fra hus og hjem som følge af denne krise. Den øgede sats vil samtidig sikre, at efterspørgslen øges. Vi skal stå sammen i den svære situation. Derfor skal de ledige lønmodtagere også have ekstra hjælp!

Ringkøbing-Skjern

Fra frontlinjen: Restriktioner betyder kreative metoder - baby vejet på køkkenvægt

Annonce