Annonce
Udland

FAKTA: EU koster en kop kaffe om dagen - sådan cirka

Yves Herman/Reuters
Det bliver dyrere at være medlem af EU næste år. Hvor meget afhænger af Mette Frederiksens forhandlingsevner.

En kop kaffe om dagen er prisen for et EU-medlemskab, plejede EU-Kommissionens tidligere formand at sige.

Annonce

Regnestykket er ikke helt sort, men det skal kaffen være, hvis det skal gå op.

Herunder er et indblik i EU-budgettet, før unionens 27 stats- og regeringschefer torsdag forhandler om budgettet for perioden 2021 til 2027:

4,92 danske kroner

* Det er det daglige bidrag for en EU-borger i gennemsnit i den nuværende budgetperiode (2014-2020).

* Efterprøver man påstanden om kaffe, viser det sig, at EU-Kommissionen ikke har taget højde for caféernes stigende kaffepriser.

* Reelt er medlemsprisen snarere en halv, en kvart eller mindre - afhængigt af hjemland. Men efter Storbritanniens afsked med EU, stiger prisen for EU-medlemskab også. Det står fast før topmødet torsdag.

* Reelt betaler man som dansker dog mere end 4,92 kroner, da Danmark betaler et relativt højt bidrag, mens Bulgarien og Rumænien betaler langt mindre.

8.120.000.000.000 danske kroner

* Det er den sum, som EU-landene maksimalt vil råde over de næste syv år, hvis EU-præsidentens kompromis skulle blive vedtaget.

* Det vil betyde, at dagsprisen per borger i gennemsnit bliver 5,81 kroner de næste syv år.

* Der er tale om et budgetloft. I realiteten kommer landene ikke til at betale helt så stort et beløb.

1,074 procent

* Det er kompromisforslagets budgetramme angivet ud fra den forventede bruttonationalindkomst (bni) i EU.

* Danmark ønsker en mindre budgetramme på maksimalt 1,00 procent. Det er i runde tale 70 milliarder euro mindre end EU-præsidentens kompromisforslag.

* Tager man de fem budgetperioder fra 1993 til 2020, har denne procentsats svinget mellem 1,00 procent (2014 til 2020) og 1,25 procent (1993-1999).

Kilde: EU-Kommissionen

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce