Annonce
Udland

FAKTA: Den flerårige finansielle ramme sætter kursen for EU

Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
EU's flerårige finansielle ramme, der dækker syv år, er hele fundamentet for EU-samarbejdet.

Hvert syvende år bliver der i EU forhandlet om et langsigtet budget kaldt den flerårige finansielle ramme (MFF).

Annonce

Den sætter et loft for, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge om året - og på hvilke politiske områder.

Ud over den flerårige finansielle ramme forhandler EU også et årligt budget på plads hvert år.

EU's stats- og regeringschefer har siden torsdag været samlet i Bruxelles for at forhandle om den finansielle ramme for 2021 til 2027.

Sådan bliver den flerårige finansielle ramme til:

* EU's flerårige finansielle ramme bliver besluttet, ved at EU-Kommissionen - før den igangværende ramme udløber - kommer med et budgetforslag.

* EU-Kommissionen spillede i maj 2018 ud med et forslag på 1,11 af bruttonationalindkomsten (bni) for rammen 2021 til 2027. Størrelsen af EU-budgettet opgøres som en procentdel af EU's bni.

* Forslaget danner grundlag for videre forhandlinger med EU-Parlamentet og EU-landene.

* Det kræver enstemmighed blandt medlemslandene, før et nyt budget kan vedtages.

* EU-Parlamentet skal ved afstemning godkende budgetrammen.

* Parlamentet har spillet ud med et budgetforslag på 1,30 procent af bni til den næste flerårige finansielle ramme.

* En af grundene, til at EU har en flerårig finansiel ramme sammen med et årligt budget, er, at det skaber forudsigelighed og dermed effektivitet for de projekter, som EU ønsker at finansiere.

Det årlige budget bliver fastsat hvert år efter forhandlinger:

* De årlige budgetter skal passes ind under de beløbslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

* Samtidigt sikrer det årlige budget, at der er balance mellem EU's årlige udgifter og indtægter.

* EU-Kommissionen fremlægger også til årsbudgettet et budgetforslag.

* Det årlige EU-budget skal vedtages af EU-landene og EU-Parlamentet på lige fod.

* Først vedtager EU-landene en holdning til EU-Kommissionens forslag, hvorefter EU-Parlamentet kan vedtage ændringer.

Kilder: Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Der er god grund til både at tænke sig om og "wågne" op!

Læserbrev: En tak for Chrisitan Estrups klumme i Dagbladet lørdag 4. april. Hvor er det godt, at du tør tage fat på de problemer, der også er i forhold til den måde, vi bruger verdens ressourcer på. Jeg fik det dårligt forleden aften, da jeg så en udsendelse om "Verdens største blomstermarked" fra Kenya. Her avler man roser i tonsvis til forsendelse - med fly - til forkælede menneskers luksusforbrug bl.a. i Danmark....kæmpestore marker lagt under glas og intensivt dyrket - til luksus: - og forleden var der så en "tårevædet" udsendelse om en stakkels gartner, der måtte smide for millioner af gule kalanchoer ud, fordi markedet herhjemme - og i Tyskland - var stagneret på grund af covid19 - og han skulle have ryddet drivhusene, så de stiklinger, der skulle komme med fly fra Vietnam en af de nærmeste dage, kunne få plads. - og se så i de store fødevarebutikkers frugt- og grøntafdeling - søde kartofler, granatæbler, palmekål, æbler og jordbær helt udenfor sæson og quinoa og 25 forskellige slags ris, hvor man ikke engang kan købe noget så dansk som byggryn ! - og alt det bliver sendt hertil med fly! - og der produceres jo nærmest ikke tøj her i landet mere til trods for, at der for 40 år siden var en "hær" af dygtige strikkere og syersker i Herning og omegn. Det skal alt sammen laves i "langtbortistan", så vi kan få råd til at købe et nyt stykke tøj i hver uge - og det skal alt sammen med fly flere gange. - så er der jo nogen romantikere, der påstår, at det er nødvendigt for at støtte de pågældende lande - altså en form for u-landshjælp - ha, ha, ha - nærmere en form for udnyttelse for at gavne vores overforbrug. Måske var det bedre, at rosendrivhusene blev brugt til at avle mad til befolkningen i Kenya i stedet. - og så er der det overdrevne rejseri. Hvorfor i alverden skal en 8. klasse absolut rejse til Rom for at bruge fem dage på at stå i kø til seværdighederne. Og så i øvrigt ikke engang snakke med en romer. De går i deres egen lille danske "boble" og ser ikke, hvordan folk arbejder- eller bor - og de ved ikke engang, hvor Brønderslev ligger! Nå, jeg kunne blive ved, men I, der læser dette WÅGN SÅ OP og tænk jer om!

Annonce