Annonce
Indland

Fagfolk gør nyt forsøg på at blive enige om ulveplan

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
De største knaster for en ny ulveplan bliver efter alt at dømme bestandens udvikling og begrebet problemulv.

Hvor mange ulve er der plads til i Danmark? Og hvad stiller man op over for ulve, der gentagne gange angriber husdyr eller ikke skyr mennesker?

Det var nogle af de spørgsmål, der delte vandene i Vildtforvaltningsrådet tidligere på året.

Det førte til, at rådet, der er regeringens rådgiver om jagt og vildtforvaltning, opgav at nå til enighed om en ny forvaltningsplan for ulv i Danmark.

Men nu gør rådet et nyt forsøg på at nå til enighed om rammerne for forvaltning af det kontroversielle rovdyr.

- Jeg tror og håber på, at vi kan lande det, ellers ville vi heller ikke have taget det op igen.

- Men jeg vil også være realist og sige, at det er en umådelig svær opgave, siger formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen.

Den første forvaltningsplan blev lavet i 2014, efter at en ulv to år tidligere var fundet død i Thy Nationalpark.

Siden af bestanden af ulve herhjemme vokset.

Eksperter skønner, at der er mindst fire voksne ulve og mindst seks ulvehvalpe i Jylland.

- Det er højspændt emne på alle områder. Der er økonomiske interesser, og der er problematikken omkring angst, som vi må tage meget alvorligt.

- Det er svært, men jeg synes bestemt, det skal have en chance. Men risikoen for, at vi ikke når til enighed er selvfølgelig til stede, siger Jan Eriksen.

Han forudser, at en af de største knaster - ligesom tidligere - vil være spørgsmålet om, hvor mange ulve der er plads til i Danmark.

Definitionen af en såkaldt problemulv kan formentlig også komme til at fylde meget.

Den nuværende definition af en problemulv er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker.

Kritikere mener, at definitionen ikke fungerer og i praksis gør det umuligt at få tilladelse til at skyde en problemulv.

Jan Eriksen ser også gerne, at Vildtforvaltningsrådet kommer med bud på, hvordan man kan bygge bro mellem tilhængere og modstandere af ulven.

- Jeg synes, vi skal være med til at modvirke den polarisering, der bliver stærkere og stærkere. Det kan vi kun gøre ved at komme med nogle gennemført fornuftige forslag til forvaltningen af ulv, siger Vildtforvaltningsrådets formand.

Han forventer, at rådet kan aflevere sine anbefalinger omkring den fremtidige ulveforvaltning til miljøminister Lea Wermelin (S) i slutningen af 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce