Annonce
Indland

Fagfolk gør nyt forsøg på at blive enige om ulveplan

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
De største knaster for en ny ulveplan bliver efter alt at dømme bestandens udvikling og begrebet problemulv.

Hvor mange ulve er der plads til i Danmark? Og hvad stiller man op over for ulve, der gentagne gange angriber husdyr eller ikke skyr mennesker?

Det var nogle af de spørgsmål, der delte vandene i Vildtforvaltningsrådet tidligere på året.

Det førte til, at rådet, der er regeringens rådgiver om jagt og vildtforvaltning, opgav at nå til enighed om en ny forvaltningsplan for ulv i Danmark.

Men nu gør rådet et nyt forsøg på at nå til enighed om rammerne for forvaltning af det kontroversielle rovdyr.

- Jeg tror og håber på, at vi kan lande det, ellers ville vi heller ikke have taget det op igen.

- Men jeg vil også være realist og sige, at det er en umådelig svær opgave, siger formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen.

Den første forvaltningsplan blev lavet i 2014, efter at en ulv to år tidligere var fundet død i Thy Nationalpark.

Siden af bestanden af ulve herhjemme vokset.

Eksperter skønner, at der er mindst fire voksne ulve og mindst seks ulvehvalpe i Jylland.

- Det er højspændt emne på alle områder. Der er økonomiske interesser, og der er problematikken omkring angst, som vi må tage meget alvorligt.

- Det er svært, men jeg synes bestemt, det skal have en chance. Men risikoen for, at vi ikke når til enighed er selvfølgelig til stede, siger Jan Eriksen.

Han forudser, at en af de største knaster - ligesom tidligere - vil være spørgsmålet om, hvor mange ulve der er plads til i Danmark.

Definitionen af en såkaldt problemulv kan formentlig også komme til at fylde meget.

Den nuværende definition af en problemulv er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker.

Kritikere mener, at definitionen ikke fungerer og i praksis gør det umuligt at få tilladelse til at skyde en problemulv.

Jan Eriksen ser også gerne, at Vildtforvaltningsrådet kommer med bud på, hvordan man kan bygge bro mellem tilhængere og modstandere af ulven.

- Jeg synes, vi skal være med til at modvirke den polarisering, der bliver stærkere og stærkere. Det kan vi kun gøre ved at komme med nogle gennemført fornuftige forslag til forvaltningen af ulv, siger Vildtforvaltningsrådets formand.

Han forventer, at rådet kan aflevere sine anbefalinger omkring den fremtidige ulveforvaltning til miljøminister Lea Wermelin (S) i slutningen af 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce