Annonce
Ringkøbing-Skjern

Fagchef om sommerhussagen: - Det handler om at komme videre og ikke se bagud

Kommunen vil genskabe arealer med klithede og strandeng, som kompensation for den natur, der er forsvundet på grund af, at amt og kommunen gav byggetilladelser uden at skele til naturbeskyttelsesloven. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Naturfredningsforeningen er enig med kommunen i, at bestående sommerhuse er lovlige, selv om de er opført på arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven, siger fagchef.

Ringkøbing-Skjern: Kommunen er på vej til at finde sine ben i sagen om de 750 sommerhuse på Holmsland Klit, som siden 1992 har været omfattet af naturbeskyttelsesloven - uden at amt og kommune har administreret efter det.

Først i december 2018 erkendte kommunen, at der skulle være givet dispensation for naturbeskyttelsesloven, hver gang der blev givet tilladelse til opførelse af nye sommerhuse eller udvidelse af eksisterende huse beliggende i såkaldte paragraf 3-områder, som er klithede eller strandeng.

Fagchef Lone Rossen hos kommunens Land, By og Kultur holdt mandag møde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), som er en vigtig spiller i fremtidens administration af paragraf 3-områderne. DN har påklageret til Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan indbringe de dispensationer for naturbeskyttelsesloven, som kommunen kommer til at give i fremtiden.

- Vi havde et konstruktivt møde med DN. Der var en forståelse af, at det handler om at komme videre og ikke se bagud. Det er det vigtige. Samtidig fortsætter vi dialogen med DN om, hvordan vi nemmest arbejder med de fremtidige sager, siger Lone Rossen.

Hun understreger, at husejerne kan være sikre på, at deres huse er lovlige – selv om de er opført uden dispensation.

- Det er budskabet til husejerne. Vi vil ikke genoptage byggesagerne. Husene er lovlige, og det vil der ikke blive pillet ved. Men ved alle fremtidige udvidelser og ændringer skal der søges dispensation, siger Lone Rossen.

Annonce

Sommerhussagen

Sagen handler om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder.

Det betyder, at Ringkjøbing Amt og siden Ringkøbing-Skjern Kommune skal give dispensation fra naturbeskyttelsesloven, når lodsejere beder om lov til at udstykke grunde, bygge sommerhus, eller foretage andre ændringer på hus og grund. Danmarks Naturfredningsforening, som har påklageret, skal have sagerne forelagt. Det sker bare aldrig.

Kommunen forklarer sig med, at områderne af Miljøministeriet er udlagt som sommerhusaftaleområder, fordi der allerede er opført sommerhuse og tilmed mulighed for yderligere udstykninger. Det understreges tillige i regionplaner og kommuneplanen, som også er gældende i 1992. Både amt og kommune mener derfor at have handlet efter med reglerne – men ændrer nu praksis.

Ikke med rund hånd

Kommunen vil snarest sende information ud til de cirka 750 sommerhusejere, som nu skal indrette sig efter nye regler.

- Hvis en sommerhusejer kan nøjes med at lægge et nyt hus på den bestående sokkel, er det en ganske almindelig renovering, og den skal der ikke søges dispensation til. Hvis det nye hus skal være større end det bestående, skal der søges dispensation. Kommunen vil så sende en naturkyndig ud og kigge på arealet og vurdere naturen, forklarer Lone Rossen.

Kommunen skal afgøre, om udvidelsen medfører, at beskyttet natur – klithede eller strandeng – går tabt. - Nogle steder giver det mest mening at sige nej i forhold til naturen. Andre steder vil husejerne få dispensation. Det vil være en vurdering i den konkrete sag. Dispensationen vil kunne påklages, så vi vil ikke give dispensationer med rund hånd. Men vi vil heller ikke på forhånd sige, at vi vil afvise alt, siger Lone Rossen.

Når det gælder ubebyggede grunde i paragraf 3-arealerne, skal ejerne forholde sig på samme måde.

- De skal sende en ansøgning om dispensation for paragraf 3 på det byggefelt, de gerne vil udnytte. Så kigger vi på hvilken natur, der forsvinder, når der skal bygges et hus, siger Lone Rossen.

Når kommunen giver dispensation til opførelsen af et nyt sommerhus, vil naturfredningsforeningen sandsynligvis påklage sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor der er knap et års sagsbehandlingstid.

Natur skal genskabes

Siden 1992, da naturbeskyttelsesloven trådte i kraft, har kommunen givet tilladelse til 590 ny- og ombygninger, hvor der dermed er gået beskyttet natur tabt.

- Vi skal have en dialog med politikere og de grønne organisationer om, hvad er kan gøres for at kompensere for den natur, der er forsvundet. Hvis der er forsvundet nogle tusinde kvadratmeter klithede, vil vi gøre en aktiv indsats for at genskabe klithede i nærheden, hvis det giver mening, siger Lone Rossen.

Hun peger på muligheden for at genskabe natur ved at udrydde hybenrosen, som har bredt sig ud over store arealer.

- Her er det naturen selv, der har ødelagt naturen. Kan vi gøre en indsats ved at fjerne hybenroserne, er det en måde at genskabe naturen. Det skal vi nu blive klogere på og være i dialog med politikerne om, siger fagchefen.

Fagchef Lone Rossen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce