Annonce
Ringkøbing-Skjern

Fagchef om sommerhussagen: - Det handler om at komme videre og ikke se bagud

Kommunen vil genskabe arealer med klithede og strandeng, som kompensation for den natur, der er forsvundet på grund af, at amt og kommunen gav byggetilladelser uden at skele til naturbeskyttelsesloven. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Naturfredningsforeningen er enig med kommunen i, at bestående sommerhuse er lovlige, selv om de er opført på arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven, siger fagchef.

Ringkøbing-Skjern: Kommunen er på vej til at finde sine ben i sagen om de 750 sommerhuse på Holmsland Klit, som siden 1992 har været omfattet af naturbeskyttelsesloven - uden at amt og kommune har administreret efter det.

Først i december 2018 erkendte kommunen, at der skulle være givet dispensation for naturbeskyttelsesloven, hver gang der blev givet tilladelse til opførelse af nye sommerhuse eller udvidelse af eksisterende huse beliggende i såkaldte paragraf 3-områder, som er klithede eller strandeng.

Fagchef Lone Rossen hos kommunens Land, By og Kultur holdt mandag møde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), som er en vigtig spiller i fremtidens administration af paragraf 3-områderne. DN har påklageret til Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan indbringe de dispensationer for naturbeskyttelsesloven, som kommunen kommer til at give i fremtiden.

- Vi havde et konstruktivt møde med DN. Der var en forståelse af, at det handler om at komme videre og ikke se bagud. Det er det vigtige. Samtidig fortsætter vi dialogen med DN om, hvordan vi nemmest arbejder med de fremtidige sager, siger Lone Rossen.

Hun understreger, at husejerne kan være sikre på, at deres huse er lovlige – selv om de er opført uden dispensation.

- Det er budskabet til husejerne. Vi vil ikke genoptage byggesagerne. Husene er lovlige, og det vil der ikke blive pillet ved. Men ved alle fremtidige udvidelser og ændringer skal der søges dispensation, siger Lone Rossen.

Annonce

Sommerhussagen

Sagen handler om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder.

Det betyder, at Ringkjøbing Amt og siden Ringkøbing-Skjern Kommune skal give dispensation fra naturbeskyttelsesloven, når lodsejere beder om lov til at udstykke grunde, bygge sommerhus, eller foretage andre ændringer på hus og grund. Danmarks Naturfredningsforening, som har påklageret, skal have sagerne forelagt. Det sker bare aldrig.

Kommunen forklarer sig med, at områderne af Miljøministeriet er udlagt som sommerhusaftaleområder, fordi der allerede er opført sommerhuse og tilmed mulighed for yderligere udstykninger. Det understreges tillige i regionplaner og kommuneplanen, som også er gældende i 1992. Både amt og kommune mener derfor at have handlet efter med reglerne – men ændrer nu praksis.

Ikke med rund hånd

Kommunen vil snarest sende information ud til de cirka 750 sommerhusejere, som nu skal indrette sig efter nye regler.

- Hvis en sommerhusejer kan nøjes med at lægge et nyt hus på den bestående sokkel, er det en ganske almindelig renovering, og den skal der ikke søges dispensation til. Hvis det nye hus skal være større end det bestående, skal der søges dispensation. Kommunen vil så sende en naturkyndig ud og kigge på arealet og vurdere naturen, forklarer Lone Rossen.

Kommunen skal afgøre, om udvidelsen medfører, at beskyttet natur – klithede eller strandeng – går tabt. - Nogle steder giver det mest mening at sige nej i forhold til naturen. Andre steder vil husejerne få dispensation. Det vil være en vurdering i den konkrete sag. Dispensationen vil kunne påklages, så vi vil ikke give dispensationer med rund hånd. Men vi vil heller ikke på forhånd sige, at vi vil afvise alt, siger Lone Rossen.

Når det gælder ubebyggede grunde i paragraf 3-arealerne, skal ejerne forholde sig på samme måde.

- De skal sende en ansøgning om dispensation for paragraf 3 på det byggefelt, de gerne vil udnytte. Så kigger vi på hvilken natur, der forsvinder, når der skal bygges et hus, siger Lone Rossen.

Når kommunen giver dispensation til opførelsen af et nyt sommerhus, vil naturfredningsforeningen sandsynligvis påklage sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor der er knap et års sagsbehandlingstid.

Natur skal genskabes

Siden 1992, da naturbeskyttelsesloven trådte i kraft, har kommunen givet tilladelse til 590 ny- og ombygninger, hvor der dermed er gået beskyttet natur tabt.

- Vi skal have en dialog med politikere og de grønne organisationer om, hvad er kan gøres for at kompensere for den natur, der er forsvundet. Hvis der er forsvundet nogle tusinde kvadratmeter klithede, vil vi gøre en aktiv indsats for at genskabe klithede i nærheden, hvis det giver mening, siger Lone Rossen.

Hun peger på muligheden for at genskabe natur ved at udrydde hybenrosen, som har bredt sig ud over store arealer.

- Her er det naturen selv, der har ødelagt naturen. Kan vi gøre en indsats ved at fjerne hybenroserne, er det en måde at genskabe naturen. Det skal vi nu blive klogere på og være i dialog med politikerne om, siger fagchefen.

Fagchef Lone Rossen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce