Annonce
Udland

Facebook vil dele informationer om radikale i Frankrig

Josh Edelson/Ritzau Scanpix
Personer tilknyttet justitsministeriet og domstolene i Frankrig vil få oplysninger om hadsk tale fra Facebook.

Facebook er for første gang gået med til at dele informationer om brugere, som mistænkes for hadefulde ytringer.

Det sker i Frankrig, hvor personer tilknyttet justitsministeriet og domstolene vil få udleveret informationer. Det oplyser den franske digitaliseringsminister, Cedric O.

Facebook har ingen kommentarer til sagen.

Beslutningen fra verdens største sociale medium kommer efter gentagne møder mellem Facebooks chef, Mark Zuckerberg, og præsident Emmanuel Macron.

Hidtil har Facebook samarbejdet med det franske retsvæsen om sager, som var tilknyttet terror og vold, men samarbejdet udvides nu til også at omfatte hadefulde ytringer.

Den store sociale medieplatform er gået med til at give adresser på konti, der indeholder "homofobiske, racistiske eller antisemitiske opslag". Det vil ske på anmodning fra embedsmænd fra retssystemet, hedder det.

IP-adresser gør det muligt for efterforskere at identificere og lokalisere de computere, der er blevet anvendt til sådanne ytringer.

- Facebooks aftale på dette område gælder kun Frankrig, siger kilder i Paris til AFP.

Zuckerberg mødtes med den franske præsident i maj for at drøfte indgreb mod hadefulde ytringer.

Facebooks leder for globale anliggender, Nick Clegg, som er tidligere britisk vicepremierminister, sagde mandag, at regeringer - og ikke virksomheder - må står for regulering af sociale netværk.

- Det er ikke op til private selskaber - uanset hvor store eller små de er - at fastsætte sådanne regler. Det er op demokratiske politikere i den demokratiske verden, sagde Clegg til BBC.

Frankrigs parlament står over for at skulle behandle et lovudspil omkring "had i cyberspace", som lægger op til at hadefulde udsagn skal fjernes inden for 24 timer.

Lovudkastet opfordrer til, at der udvikles enkle og klare regler for, hvordan upassende indhold og hadske ytringer anmeldes. Udspillet har forslag om, at der skal skabes "en enkelt anmelderknap", som skal være den samme for alle platforme.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce