Annonce
Erhverv

Facebook lover at datacenter bliver 100 procent CO2-neutralt

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Datacenter åbner før tid. Facebook vil gøre det CO2-neutralt, men får kritik for at kompensere med norsk vind.

Med løfter om CO2-neutralitet åbner Facebook torsdag nyt datacenter i Odense. Det skulle åbne i løbet af 2020, men allerede torsdag står tre af otte serverhaller klar.

Datacenteret kommer til at bruge en stor mængde el. Det skal ifølge Facebook udlignes med en vindmøllepark i Norge.

- Vi skal tilføje minimum samme kapacitet, som vi trækker ud, siger Peter Münster, kommunikationschef for Facebook i Norden.

Datacenteret vil sammen med fem andre planlagte centre ifølge Politiken stå for 17 procent af det samlede danske elforbrug.

Facebook vil kompensere for datacenteret i Odense dels ved at bruge vindkraft fra en vindmøllepark i Norge.

- Det er vigtigt for os, at vores fodaftryk er så lille som muligt. Vi har meldt klart ud, at vi på tværs af datacentre skal være 100 procent CO2-neutrale fra og med 2020, siger Peter Münster.

Vindmølleparken i Bjerkreim i Norge kommer til at producere 294 MW. Parken skal både kompensere for forbruget i Facebooks svenske datacenter i Luleå og det nye datacenter i Odense.

De norske vindmøller producerer indtil videre ikke strøm til elnettet, der når Danmark. Det er heller ikke alle vindmøller, der er sat op endnu, forklarer den kommunikationschefen for Facebook i Norden.

- De første vindmøller er begyndt at snurre og producere energi. De kommer online på nettet i løbet af de kommende måneder, siger Peter Münster.

Det har dog mødt kritik, at vindmølleparken er placeret i Norge og ikke i Danmark, hvor strømmen til det nye datacenter tages fra.

Vindenergien tæller nemlig kun med i det norske klimaregnskab og ikke det danske, fortæller Poul Erik Morthorst til Politiken. Han er professor på DTU og medlem af Klimarådet.

Det er dog mindre relevant for Facebook.

- For os er det ikke vigtigt, om strømmen kommer fra det land, datacentret ligger i.

- Derimod er det vigtigt for os, at den ekstra vedvarende energi, vi tilføjer, kommer ind i det samme elnet, siger Facebooks energidirektør Bobby Hollis til Politiken.

Facebook markerer åbningen med en rundvisning torsdag klokken ti. Her vil blandt andre klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), deltage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce