Annonce
Klumme

Først var det kun 'mig, så blev det 'dig og mig', nu er det 'dig og mig og vores klode'

Musiker Flemming Lauritsen, Videbæk. Foto: Jørgen Kirk


Jeg tror, at de fleste, både dem der er på arbejdsmarkedet nu, og dem der er gået på pension, op til flere gange er stødt på "krav om omstillingsparathed".

Det er jeg i hvert fald. Og selvfølgelig skal man da være parat til det på arbejdsmarkedet - når der kommer nye arbejdsgange, ændret økonomi, nye love og jeg skal komme efter dig. Sådan er det bare.

Jeg har bare altid haft den opfattelse, at dette krav hørte arbejdsmarkedet til og ikke i mit privatliv.

Set i bakspejlet kan jeg da godt se, at det mange gange i mit liv har været nødvendigt med "omstillingsparathed". Da jeg fik min første kæreste, da jeg blev gift, da børnene kom til og så videre.

Men jeg har ikke i den sammenhæng egentlig oplevet det som et udefra kommende krav om omstillingsparathed. Sådan var det bare. Selv store og mindre store kulturforandringer har jeg ikke opfattet, som "at jeg skulle omstille mig", men bare vænne mig til, at noget nu var anderledes.

Tag for eksempel "tobakskulturen". Da jeg var ung, var det fast indslag i familiefesterne, at der undervejs i middagen blev sendt et fad rundt med tobaksvarer: Prins, Cecil, cerutter og cigarer. Senere kom der en lille skål i midten af fadet med chokolade til ikke rygerne. Næste skridt var, at man ventede med røgen til efter spisningen, men stuen blev stadig indhyldet i røg. Så måtte man ind i et tilstødende lokale, og i dag må man ud i carporten, på tarassen.

Hele denne udvikling, er jo båret af tanken om "den enkeltes personlige sundhed" og hensynet til andre mennesker.

Hvorfor nu al den snak om omstillingsparathed eller "evnen til at tilvænne sig noget nyt". Fordi fokus nu er flyttet fra noget der angik den enkelte person og dennes nærmeste til noget langt større: Min adfærd i forhold til vores klodes overlevelse!

Hvorvidt jeg ønsker at ryge eller ej går primært ud over mig selv, hvis jeg ellers ikke generer andre med det. Med fokus på de menneskeskabte klimaforandringer er min evne til omstillingsparathed blevet en afgørende del, når det gælder en gennemgribende ændret adfærd for at imødegå disse klimaændringer. Hvad nu med oksestegen til familiesammenkomsten, bøffen til grillen, de lune aftener i stuen foran brændeovnen, den skønne tur sydpå i den stærke dieselbil foran campingvognen, eller den planlagte tur med fly til Amalfikysten?

Alt sammen ting jeg i den grad holder af. Skal jeg nu til at slå kraven godt op og kasketten ned i panden, når jeg formaster mig til at købe et par bøffer om fredagen?

Jeg så forleden i køledisken, at jeg kan få pytonslangekød! Måske er det fremtiden. Jeg går ikke ud fra, at en pyton hverken bøvser eller prutter metan. Så måske ser vi pytonfarme dukke op rundt omkring.

Hvad brændeovnen angår ja, så kom TV2 og Dansk Naturfredningsforeningen med min redning. Jeg skal blot give et pænt beløb til deres indsamling, hvor beløbet går til træplantning. Her fik jeg muligheden for at frikøbe min samvittighed - eller? Det tager ifølge forskerne ca. 80 år, før disse træer kan optage den nødvendige mænge CO2, så måske er det ligesom det gamle religiøse udtryk. "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer."

Nej, der er ingen vej uden om: Min omstillingsparathed må i den grad optimeres!

Jeg har det ligesom i Omsen og Momsen sangen: "Nej,nej, nej, det må du ikke", men jeg må i gang. Det er nødvendigt. Jeg ved, jeg får brug for hjælp.

For at komme fra start har jeg prøvet at holde tingene lidt ud i en humoristisk musikalsk-armslængde. Den mulighed har man jo som sangskriver. Her får du lige til sidst et af versene fra min sang "Hjælp mig med at se det ri’ti sjov i det":

End’lig blev det fredag, o’ så er der vild med dans

O’ så ska’ vi hygge, som man gør det her te’ lands

Jeg ska’ ned i Brugsen, vi ska ha’ et godt styk’ kød

En rigtig lækker bøfting dejlig mør og rigtig rød

Men nej, det må man ikke, for det kommer fra en ko

I den er der gasser, rigtig meget ka’ du tro!

Så den vil slå en prut, det er bare så forbudt

Nu skal det være slut - ud med køer ja, herut

du ka’få lidt broccoli og dertil så lidt urtete

Hjælp mig med at se, det ri’ti sjov i det

…og sangen slutter med:

Der er nok at gøre for at hjælpe moder jord

vi må ændre noget, meget mere end du tror

Det kan ikke blive ve’, vi ved jo godt hva’ der ska’ te

Så nu ska’ jeg te’ - at bli’ ri’ti go te det

Rigtig go' weekend

Annonce

Fokus er nu flyttet fra noget der angik den enkelte person og dennes nærmeste til noget langt større: Min adfærd i forhold til vores klodes overlevelse!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce