Annonce
Klumme

Først var det kun 'mig, så blev det 'dig og mig', nu er det 'dig og mig og vores klode'

Musiker Flemming Lauritsen, Videbæk. Foto: Jørgen Kirk


Jeg tror, at de fleste, både dem der er på arbejdsmarkedet nu, og dem der er gået på pension, op til flere gange er stødt på "krav om omstillingsparathed".

Det er jeg i hvert fald. Og selvfølgelig skal man da være parat til det på arbejdsmarkedet - når der kommer nye arbejdsgange, ændret økonomi, nye love og jeg skal komme efter dig. Sådan er det bare.

Jeg har bare altid haft den opfattelse, at dette krav hørte arbejdsmarkedet til og ikke i mit privatliv.

Set i bakspejlet kan jeg da godt se, at det mange gange i mit liv har været nødvendigt med "omstillingsparathed". Da jeg fik min første kæreste, da jeg blev gift, da børnene kom til og så videre.

Men jeg har ikke i den sammenhæng egentlig oplevet det som et udefra kommende krav om omstillingsparathed. Sådan var det bare. Selv store og mindre store kulturforandringer har jeg ikke opfattet, som "at jeg skulle omstille mig", men bare vænne mig til, at noget nu var anderledes.

Tag for eksempel "tobakskulturen". Da jeg var ung, var det fast indslag i familiefesterne, at der undervejs i middagen blev sendt et fad rundt med tobaksvarer: Prins, Cecil, cerutter og cigarer. Senere kom der en lille skål i midten af fadet med chokolade til ikke rygerne. Næste skridt var, at man ventede med røgen til efter spisningen, men stuen blev stadig indhyldet i røg. Så måtte man ind i et tilstødende lokale, og i dag må man ud i carporten, på tarassen.

Hele denne udvikling, er jo båret af tanken om "den enkeltes personlige sundhed" og hensynet til andre mennesker.

Hvorfor nu al den snak om omstillingsparathed eller "evnen til at tilvænne sig noget nyt". Fordi fokus nu er flyttet fra noget der angik den enkelte person og dennes nærmeste til noget langt større: Min adfærd i forhold til vores klodes overlevelse!

Hvorvidt jeg ønsker at ryge eller ej går primært ud over mig selv, hvis jeg ellers ikke generer andre med det. Med fokus på de menneskeskabte klimaforandringer er min evne til omstillingsparathed blevet en afgørende del, når det gælder en gennemgribende ændret adfærd for at imødegå disse klimaændringer. Hvad nu med oksestegen til familiesammenkomsten, bøffen til grillen, de lune aftener i stuen foran brændeovnen, den skønne tur sydpå i den stærke dieselbil foran campingvognen, eller den planlagte tur med fly til Amalfikysten?

Alt sammen ting jeg i den grad holder af. Skal jeg nu til at slå kraven godt op og kasketten ned i panden, når jeg formaster mig til at købe et par bøffer om fredagen?

Jeg så forleden i køledisken, at jeg kan få pytonslangekød! Måske er det fremtiden. Jeg går ikke ud fra, at en pyton hverken bøvser eller prutter metan. Så måske ser vi pytonfarme dukke op rundt omkring.

Hvad brændeovnen angår ja, så kom TV2 og Dansk Naturfredningsforeningen med min redning. Jeg skal blot give et pænt beløb til deres indsamling, hvor beløbet går til træplantning. Her fik jeg muligheden for at frikøbe min samvittighed - eller? Det tager ifølge forskerne ca. 80 år, før disse træer kan optage den nødvendige mænge CO2, så måske er det ligesom det gamle religiøse udtryk. "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer."

Nej, der er ingen vej uden om: Min omstillingsparathed må i den grad optimeres!

Jeg har det ligesom i Omsen og Momsen sangen: "Nej,nej, nej, det må du ikke", men jeg må i gang. Det er nødvendigt. Jeg ved, jeg får brug for hjælp.

For at komme fra start har jeg prøvet at holde tingene lidt ud i en humoristisk musikalsk-armslængde. Den mulighed har man jo som sangskriver. Her får du lige til sidst et af versene fra min sang "Hjælp mig med at se det ri’ti sjov i det":

End’lig blev det fredag, o’ så er der vild med dans

O’ så ska’ vi hygge, som man gør det her te’ lands

Jeg ska’ ned i Brugsen, vi ska ha’ et godt styk’ kød

En rigtig lækker bøfting dejlig mør og rigtig rød

Men nej, det må man ikke, for det kommer fra en ko

I den er der gasser, rigtig meget ka’ du tro!

Så den vil slå en prut, det er bare så forbudt

Nu skal det være slut - ud med køer ja, herut

du ka’få lidt broccoli og dertil så lidt urtete

Hjælp mig med at se, det ri’ti sjov i det

…og sangen slutter med:

Der er nok at gøre for at hjælpe moder jord

vi må ændre noget, meget mere end du tror

Det kan ikke blive ve’, vi ved jo godt hva’ der ska’ te

Så nu ska’ jeg te’ - at bli’ ri’ti go te det

Rigtig go' weekend

Annonce

Fokus er nu flyttet fra noget der angik den enkelte person og dennes nærmeste til noget langt større: Min adfærd i forhold til vores klodes overlevelse!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce