Annonce
Alarm 112

Fætre kendt skyldige i dødsvold mod 42-årig rumæner

Hvor høj en straf, to mænd skal have for at være skyld i rumæners død, bliver afgjort på mandag.

To fætre på 27 og 30 år er ved Retten i Hjørring onsdag blevet kendt skyldige i vold med døden til følge. Det skriver Nordjyske og Ekstra Bladet.

Dermed har dommere og nævninger i sagen ikke fundet det bevist, at der var tale om drab, da en 42-årig rumæner blev tæsket til døde i oktober sidste år. Det havde anklagemyndigheden ellers rejst tiltale for.

Dommen - og dermed straffen - mod de to mænd falder ifølge TV2 Nord mandag.

Om morgenen lørdag den 13. oktober blev den 42-årige rumæner fundet liggende på et fortov i Hirtshals. Det var et avisbud, der fandt manden omkring klokken 05.30 og slog alarm til politiet.

En obduktion har vist, at manden døde som følge af et brutalt overfald, hvor han blev sparket, slået og trampet i hovedet.

I første omgang blev de to fætre anholdt og sigtet for vold med døden til følge, men det blev siden vekslet til en tiltale for drab.

Anklager Mikkel Holdensgaard har fra begyndelsen slået fast, at de to mænd bør blive dømt for vold med døden til følge, hvis de ikke kan dømmes for drab. Og det er altså netop det, retten har fundet tilstrækkelige beviser for.

Ifølge anklagemyndigheden var der muligvis tale om en hadforbrydelse, da fætrene overfaldt den herboende rumæner. Mikkel Holdensgaard har i hvert fald argumenteret for, at dommen skal føres ind under straffelovens paragraf 81, nummer seks.

Ifølge denne bestemmelse kan straffen stige, hvis det kan bevises, at forbrydelsen er sket på baggrund af for eksempel etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering. Det kaldes i daglig tale også for en hadforbrydelse.

Den 27-årige mand har erkendt grov vold, mens hans fætter nægter sig skyldig i anklagerne mod ham. Han har kun erkendt at have slået rumæneren i maven.

De tre mænd mødte hinanden på et værtshus forud for overfaldet. Blandt andet er der blevet afspillet video fra overvågningskameraer, som viser, at rumæneren forlod værtshuset sammen med en af de tiltalte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce