Annonce
Ringkøbing-Skjern

Færre vestjyder dyrker idræt i foreninger - men esport hitter stort

Mette Jensen i Skjern Fitnesscenter er en af de fitnessledere her i kommunen, der kan melde om fremgang i medlemstallet. Arkvifoto.
Mens der på landsplan er sket en stigning i antallet af foreningsaktive, er der det seneste år kommet 440 færre medlemmer i Ringkøbing-Skjern Kommunes idrætsforeninger.

RINGKØBING-SKJERN: Det sidste års tid er vi blevet færre fysisk aktive i Ringkøbing-Skjern Kommune.

De seneste medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser et fald i antallet af medlemmer i foreningsidrætten her i kommunen.

Fra 2017 til 2018 er de lokale idrætsforeninger samlet gået 440 medlemmer tilbage, så der nu er 26.776 medlemmer fordelt på kommunens 138 foreninger.

Dermed placerer Ringkøbing-Skjern Kommune sig i agterenden af det gode skib "Idrætsforenings-Danmark".

På landsplan er der nemlig fremgang på 26.158 unikke medlemmer i idrætsforeningerne, så det samlede medlemstal i DGI og DIF - renset for, at flere idrætsforeninger- og klubber er medlem af begge organisationer - nu er på 2.257.014 fordelt på 11.330 foreninger.

På landsplan driver fitness, tennis og fodbold den positive udvikling; især fodbold og tennis har fået vendt en negativ udvikling til en positiv.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er e-sport og fitness de store højdespringere målt på antal udøvere, mens især svømning er gået tilbage, viser de samlede unikke medlemstal for DGI og DIF.

Annonce

Svømning hårdt ramt

Svømningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har fra 2017 til 2018 tabt 268 aktive medlemmer, hvilket svarer til 12,5 procent af antallet af udøvere.

Det er procentuelt den største tilbagegang blandt en af de "store" sportsgrene, målt på det samlede antal medlemmer.

Målt på antal "tabte" medlemmer er fodbold også hårdt ramt. Fodbolden har mistet 405 udøvere på et år, svarende til 8,8 procent.

Badminton er gået tilbage med 142 medlemmer svarende til 8,4 procent.

Den helt store idræt i området, gymnastikken, har mistet 153 medlemmer, hvilket dog "kun" svarer til 2,9 procent af det samlede antal.

Fitness er den helt store vinder målt på antal nye medlemmer. Fremgangen er på imponerende 469 udøvere, svarende til et spring på 21 procent i forhold til året forinden.

Og den allerstørste højdespringer er e-sporten, der er gået frem med astronomiske 220,9 procent svarende til 106 medlemmer.

Fokus på vækst

Eric Engsig, kommunikationsmedarbejder hos DGI Vestjylland, kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor svømningen er gået tilbage i Ringkøbing-Skjern; på landsplan er det en sport i fremgang.

- Det samme gælder fodbold, påpeger han.

At fitness er den store højdespringer, er dog ikke så påfaldende; det er den også på landsplan.

- Vi vil nu analysere på tallene for at finde ud af, hvilke idrætter der taber medlemmer, og hvilke der er i vækst, siger Eric Engsig.

Han peger på, at nogle kommuner er visionskommuner, der har fokus på, hvordan man kan øge antallet af idrætsudøvere.

Eric Engsig peger på, at er en idrætsgren i tilbagegang - som for eksempel svømning i Ringkøbing-Skjern - vil der være god mening i at undersøge, hvordan man griber tingene an i en kommune, hvor idrætten er i fremgang.

- Og vores overordnede målsætning er, at i 2025 skal 75 procent af befolkningen i Danmark dyrke idræt, heraf 50 procent i en forening, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce