Annonce
Indland

Færre homoseksuelle mænd bliver smittet med syfilis

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Antallet af syfilissmittede homoseksuelle mænd faldt i 2018, mens det stagnerede blandt heteroseksuelle.

Efter næsten 18 års stigning faldt antallet af syfilistilfælde i 2018 blandt mænd, der har sex med mænd (MSM).

Blandt heteroseksuelle mænd og kvinder er antallet stagneret.

Det viser en undersøgelse af syfilistallene for 2018 i Danmark, som Statens Serum Institut (SSI) har foretaget.

I 2018 blev der registreret 526 tilfælde af syfilis, og 84 procent af tilfældene forekom blandt mænd. I 2017 lå det tal på 89 procent.

En af grundene til faldet over de senere år er, at MSM-miljøet har været gode til at lade sig teste med jævne mellemrum, vurderer Jørgen Skov Jensen.

- Mange mænd, som har sex med mænd, har også sex med kvinder, så når deres bidrag til smittetrykket i befolkningen er mindre, så bliver der færre smittetilfælde, forklarer han.

Syfilis har ellers været sjælden i Danmark i perioden 1994 til 2001, hvor der blev anmeldt under 20 tilfælde om året.

Siden årtusindskiftet skete der dog en stigning, og i 2015 var antallet af syfilistilfælde helt oppe på 777.

Det skyldes flere ting, vurderer Jørgen Skov Jensen, som er overlæge og ph.d. ved afsnit for reproduktions mikrobiologi ved SSI.

- Et rimeligt bud er, at der ikke har været helt den samme kondombrug, efter at vi fik god behandling af hiv, som der var, da aids-skrækken var på sit højeste.

- Desuden er der generelt et smittepres fra resten af verden. Særligt i MSM-gruppen har mange syfilis, så når folk rejser meget, er der risiko for at få det ind i miljøet, siger han.

Overordnet er situationen med seksuelt overførbare infektioner i Danmark ikke nær så bekymrende som i andre lande, konstaterer Jørgen Skov Jensen.

- Sygdommene er ikke forsvundet, men stigningstakten, som vi så for 5-10 år siden, er aftagende i øjeblikket, og det glæder vi os over.

- Det ser anderledes ud andre steder i verden, for eksempel i England. Der stiger syfilis stadig voldsomt år til år, så de er ret interesserede i, hvad vi har gjort for at mindske det, forklarer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce