Annonce
Kultur

Fælles genforeningsværk: Grænseoverskridende broderi

Susanne Mikkelsen vinder garn op i små sløjfer. Hun er netop blevet efterlønner og leder efter noget at bruge sin nyfundne frihed til. Blandt andet har hun tænkt sig at komme i gang med at brodere igen, og derfor deltager hun i "Grænseløse Sting". Foto: Birgitte Carol Heiberg
Trapholt og tekstilkunstner Iben Høj turnerer i disse måneder landet, for at få håndarbejdende kvinder og mænd til at bidrage til et stort, broderet fællesværk. "Grænseløse Sting" hedder kunstværket, der bliver til i anledning af 100-året for genforeningen. Avisen tog med til en workshop på Billund Bibliotek. En broderiaften, hvor overraskende mange grænser bliver mødt og (de fleste) krydset.

- Hvad kalder man en mand, der broderer?

Spørgsmålet bliver stillet i døren, hvor Leif og Ellen Hygum netop er dukket op. Det er Leif Hygum, der er interesseret i svaret, for han har gennem 50 år broderet. Inspireret af sin hustrus ihærdige håndarbejde lærte han korssting og gav sig i kast med nål, garn og stof. Hans største værk er rammet ind og hænger i deres hjem i Billund. Det er et kort over København, som hovedstaden så ud i 1648.

- Det tog mig 40 år, men det skal du ikke skrive, griner han.

Ægteparret er kommet til broderiaften på Billund Bibliotek for at deltage i Trapholts og Iben Højs store, fælles kunstværk ”Grænseløse Sting”. Kunstmuseet har inviteret brodøser til workshops over hele landet for at bidrage til værket, der er Trapholts fejring af 100-året for genforeningen.

Det var kategorien brodøser, som Leif Hygum ikke følte sig helt tilpas i. Men som lokalet fyldes, viser det sig, han er ret alene med sin forundring over betegnelsen, da de andre 40 deltagere alle er kvinder.

Annonce

"Grænseløse Sting"

"Grænseløse Sting" bliver til på workshops og broderiaftener i hele landet.

26. februar: Broderiaften på Trapholt fra 18-20.30: Oplæg ved Kirsten Rykind-Eriksen, Kulturforsker om Synåle, kniple- og strikkepinde som kampmidler, design og tekstil – grænser og national identitet. (Venteliste)

4. marts: Broderiaften på Trapholt fra 18-20.30: Oplæg ved Astrid Skibsted – Effektiv spild af tid. Om grænser i det tekstile arbejde. (Venteliste)

8. marts: Workshop i København klokken 13-16: Galleri A Petersen, Kløvermarksvej 70, 2300 København S – Kontaktperson: Tine Wessel mail: tinewessel@email.dk (Kun for årskorthavere)

11. marts: Workshop i Skals: Højskolen for design og håndarbejde, Højskolebakken 21 – 8832 Skals – Kontaktperson: Helle Mogensen tlf. 86694064, mail: skals@skals.nu

15. marts: Workshop i Ribe klokken 12.00 – 15.00: BrodeRibe 2020, Broderifestival – Kontaktperson: Lisbet Krogh Nielsen mail: info@broderibe.dk

17. maj er udstillingen af det broderede værk på Trapholt åben. Det kan ses frem til slutningen af oktober 2020.

Projektet er støttet af Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, Kolding Kommunes Genforeningspulje, Kvadrat og Statens Kunstfond.

En stille protest

Det var også kvinder, der introducerede broderiet som en skjult politisk protest, dengang Sønderjylland hørte til Tyskland. Ligesom de danske sønderjyder udtrykte deres ellers unævnelige nationale tilhørsforhold i forsamlingshusene og ved kageborde, broderede man også røde og hvide symboler, rigsvåben eller gengivelser af danske slotte og Dybbøl Mølle ind i klokkestrenge og pyntepuder.

- Kvinderne brugte håndarbejde til at udtrykke deres identitet med. Det var en stærk, stille protest, siger Iben Høj, tekstilkunstner fra Kerteminde.

Hun er kunstneren bag værket "Grænseløse Sting". Inspireret af falmede dannebrogsflag har hun skabt former og fundet farver, som værket skal laves i. Trådene er forskellige nuancer af rød. Stoffet er som korset i flaget. Og det er mere end 800 frivillige kvinder og mænd, der skal brodere motiverne. Så håndarbejdstraditionen og fællesskabet bliver det centrale i kunstværket. Iben Høj samler alle bidragene til et gigantisk fællesværk, der udstilles på Trapholt fra 17. maj 2020.

Inden da rejser hun landet rundt til workshops og broderiaftener for at dele materialer ud og inspirere både kvindelige brodøser og mandlige ditto til at udtrykke deres opfattelse af grænser i nål og tråd.

- Udgangspunktet er, hvad hver enkelt forstår ved grænser. Broderiets fysiske langsommelighed forbinder tankerne med kroppen. De hundredvis af bidrag bryder personlige grænser og bliver et fysisk billede på, hvad der kan skabes i fællesskab, siger Trapholts museumsdirektør, Karen Grøn.

Grænse og broderi

En februaraften i Billund er bordene i bibliotekets store sal fyldt af mennesker. Der er kaffe på kanderne og kage på fade. Alle er her for at brodere et bidrag til "Grænseløse Sting".

- Når man har broderet i så mange år, er det svært at blive ved med at lave noget, man kan bruge. Eller som børnene kan have. Jeg mangler nok noget inspiration, siger Ellen Hygum, og hendes mand tilføjer, at det alligevel er begrænset, hvor mange klokkestrenge man kan have hængende i en stue.

Derfor har ægteparret bevæget sig mod andre håndarbejdssysler. Han laver puslespil i træ, og hun strikker sweatere, som den Leif Hygum har på. Men "Grænseløse Sting" giver dem en mulighed for at brodere igen, uden at det havner i skuffen.

- Jeg har altid gået meget op i håndarbejde. Det er så afslappende, siger Ellen Hygum.

Og det er den generelle idé ved bordene. Susanne Mikkelsen fra Vejen forsvinder i sit håndarbejde, så hun ikke kan koncentrere sig om andet. Kirsten Fogt, der er håndarbejdslærer i Knudepunktet i Vejen, synes, at hun med nål og tråd i hænderne får ro, mens det for Kira Lysdal fra Hegnsvig nærmest er terapi at brodere eller sy patchwork.

Alligevel er der noget, der rykker ved roen. For kunstprojektet er også grænseoverskridende på flere planer. Leif Hygum melder sig ud, da han opdager, at han selv skal finde på. Han arbejder helst efter mønstre og kun med korssting. Ellen Hygum er også skeptisk og vil helst have håndarbejdet med hjem, så hun vinder tråd op i forskellige røde farver og håber, at inspirationen kommer til hende senere.

Sådan er der mange, der reagerer. Kun få tager nålen frem og begynder værket i løbet af aftenen.

- Min grænse bliver overskredet allerede ved at skulle brodere, siger Susanne Mikkelsen og fortæller:

- Jeg har ikke broderet, siden jeg gik på håndarbejdsseminariet i Højer i 1990. Så det er grænseoverskridende bare at skulle i gang med det igen. Men dette er en god anledning til at prøve kræfter med det. Til at sprænge mine vante rammer. Jeg er også blevet efterlønner og prøver at finde ud af, hvad jeg skal bruge al den frihed på.

- Den skal man fylde med broderi, mener Kirsten Fogt på den modsatte side af bordet.

De er begge perfektionister. Det skal se ordentligt ud, når det skal udstilles.

"Grænseløse Sting" er et fællesværk, der bliver lavet af håndarbejdende mænd og kvinder over hele landet. Temaet er grænser, farverne er røde og hvide som falmede dannebrogsflag, og anledningen er 100-året for genforeningen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ro og fred

Ægteparret Hygum har fået jakkerne på igen. Men inden de går, dukker Leif Hygum op.

- Brodør, siger han og griner.

- Det kan du kalde en mand, der broderer.

Hans hustru har pakket materialerne ned, og skal hjem og hitte på. I ro og fred.

29. marts skal hendes og alle de andre brodøser og brodørers bidrag afleveres på Trapholt. Alle deltagere bliver inviteret til ferniseringen af det enorme fællesværk, som kan opleves på Trapholt fra 17. maj til slutningen af oktober 2020.

Tekstilkunstner Iben Høj snakker med Susanne Mikkelsen fra Vejen. Det er grænseoverskridende for Susanne at bidrage til værket, da det er årtier, siden hun sidst har broderet. For Iben Høj bliver grænserne rykket, da hun ikke ved, hvad hun får ind fra alle deltagerne. Kun at det skal blive til at gigantisk samlet værk i rød og hvid. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Stoffet bliver undersøgt og udvalgt nøje. Der er forskellige størrelse og forskellige nuancer af hvid. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ellen Hygum (til højre) vinder garn op til broderiet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Bidragene skal alle laves med de samme materialer. Det er tekstilkunstner Iben Høj, der har udvalgt farverne, der alle er forskellige nuancer af rød. Farvevalget skal give værket sammenhæng og sende referencer til dannebrogsflag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Bidragene skal alle laves med de samme materialer. Det er tekstilkunstner Iben Høj, der har udvalgt farverne, der alle er forskellige nuancer af rød. Farvevalget skal give værket sammenhæng og sende referencer til dannebrogsflag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Et stykke stof og tråd. Så mangler inspirationen til motivet bare. Langt de fleste deltagere tog materialerne med hjem for at finde på i ro og mag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Inspirerende broderiprøver, der viser forskellige former for sting. Der er ingen krav til, hvordan man broderer, eller hvad motivet er. Bare værket udtrykker temaet grænser. Foto: Birgitte Carol Heiberg
"Grænseløse Sting" bliver broderet af 800 danskere på flere workshops i hele landet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kira Lysdal og Kirsten Fogt snakker om inspiration til broderierne. De skal begge hjem og lave skitser, inden de går igang med motivet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er stor interesse for, hvad de andre broderer, og der bliver snakket meget om motiver og inspiration på broderiaftenen i Billund. 29. marts afleverer kvinderne deres bidrag til Trapholt, og i maj er alle deltagere inviteret til fernisering på fællesværket. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce