Annonce
Erhverv

Fælles EU-regler for droner kræver ejerregistrering

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Fra 2020 skal ejere af droner over hele EU været registreret, og dronerne skal kunne identificeres.

Fra næste sommer vil der være fælles regler for droner i EU.

Reglerne vil erstatte regler, der måtte gælde nationalt i medlemsstater, og formålet er dels at gøre det mere sikkert at flyve med droner, dels at gøre aktiviteterne lettere på tværs af landegrænser.

Det meddeler EU's kontor for luftfartssikkerhed (EASA) om en delegeret retsakt, der er offentliggjort tirsdag.

En delegeret retsakt vedtages af EU-Kommissionen på baggrund af en høring i en ekspertgruppe. Både EU-landene og Europa-Parlamentet har haft mulighed for at gøre indsigelse i processen.

De nye regler balancerer ifølge EASA's direktør, Patrick Ky, et ønske om at beskytte borgernes privatliv og muligheden for at kunne flyve frit.

- Europa bliver den første region i verden med et omfattende sæt regler, der skal gøre aktiviteter med droner sikre, farefri og bæredygtige. Både droner til kommercielle formål og fritidsaktiviteter, siger direktøren.

De fælles regler vil ifølge direktøren fremme investeringer, nyskabelse og vækst i sektoren.

Reglerne omfatter tekniske såvel som driftsmæssige krav for droner.

Droneejere skal lade sig registrere i det medlemsland, hvor de bor, eller hvor de flyver med dronen.

Det fremgår blandt andet, at droner skal kunne identificeres, så myndigheder kan følge dem, hvis det er nødvendigt.

Det skal bidrage til, at man undgår situationer som i 2018, da store lufthavne ved London måtte indstille flyvninger i perioder på grund af meldinger om en eller flere drone nær banen, hvor fly letter og lander.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce