Annonce
Skjern

Får andenplads i konkurrence: Amagerskolen har samlet tusindvis af tomme dåser og flasker

Tomme dåser skal samles op. Det er 4A på Amagerskolen meget opmærksomme på. Arkivfoto: Morten Pape

SKJERN: Lige til det sidste blev der kæmpet, men selv om der blev samlet hele 32.4280 stykker tomme dåser og flasker hos 4A på Amagerskolen i Skjern, var det ikke nok til at få førstepræmien i konkurrencen Årets Panthelte. Den gik til Resen Friskole, der samlede godt 6000 stykker mere. Til gengæld kan 4A nu glæde sig over en andenplads og over at være gode til at tænke på naturen. Sidste år vandt den daværende 4A på Amagerskolen den landsdækkende konkurrence.

Det er Dansk Retursystem, som står bag konkurrencen, og i løbet af en uge har eleverne skullet lære om genanvendelse og klima. I den uge har de også samlet flasker og dåser ind, og løbende har der været et barometer, hvor man kunne følge med i, hvilke skoler, der samlede flest ind. Her har Amagerskolen ligget i toppen. Dansk Retursystem oplever en stigende interesse fra børn og unges side for klima og miljø, og har derfor udarbejdet konkurrencen og tilhørende undervisningsmateriale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce