Biler

Få styr på din klassiske bil

De lidt ældre biler skal tackles anderledes end dagens, og man kan finde sin bils grænser på kørekurserne for de klassiske biler. Foto: FDM

Der er stor forskel på at køre i en moderne bil og de bedagede klassikere. Nyt kursus lærer entusiasterne at tackle de ældre køretøjer.

Der kan være udfordringer ved at sætte sig bag rattet af en klassisk bil. Styretøjet kræver ofte lidt flere kræfter, og bremserne tager måske ikke helt så hårdt fat, som mange er vant til. Køreoplevelsen er i det hele taget en anden, når man lufter sin klassiker.

Skal man have det fulde udbytte af sin klassiske bil, kan det kræve, at man lærer den ordentligt at kende. Derfor lancerer FDM nu en ny type kurser, hvor entusiaster kan lære at få bedre styr på deres klassiker ude i trafikken.

- En klassisk bil kører og skal køres på en helt anden måde, end nye biler gør i dag. Skal man have det fulde udbytte af sin bil, kræver det, at man bliver fortrolig med dens køreegenskaber. Derfor har vi lavet kurset her, siger køreinstruktør på FDM Jyllandsringen Bjarne Kragelund.

Kurset inkluderer både teori og praktiske øvelser, som tager udgangspunkt i hver enkelt bil, inden deltagerne sendes ud på banen.

- Det er ældre biler, som ikke har moderne hjælpemidler som ABS og ESC. Derfor bliver det med bremse- og undvigemanøvrer af den gamle skole, siger Bjarne Kragelund.

Ud over teorien og manøvreøvelserne på banen bliver der også god tid til at diskutere, hvorfor bilen reagerer, som den gør, ligesom der er rig lejlighed til at møde andre klassiker-entusiaster og deres biler. Kurserne afholdes på FDM Sjællandsringen ved Roskilde 17. august og på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg 19. august. Her er plads til 30 biler per kursus.

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Tophistorier

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce