Annonce
Sport

Europas klubber slog transferrekord i sommervinduet

Alberto Lingria/Reuters
Klubberne i Champions League og Europa League brugte 30 milliarder kroner på spillere i transfervinduet.

Europas fodboldklubber brugte flere penge end nogensinde på spillere hen over sommeren, da profiler som Eden Hazard, Antoine Griezmann og Matthijs de Ligt fik nye arbejdsgivere.

Det skriver Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som torsdag har udgivet en rapport om klubbernes aktiviteter i det netop overståede transfervindue.

Beløbet i år overgår den tidligere rekordsommer i 2017 med 19 procent. Sammenlignet med sidste år er 2019-summen 29 procent større.

De 80 klubber, der har nået gruppespillet i Champions League og Europa League i denne sæson, stod bag mere end halvdelen af transferudgifterne på globalt plan.

De 32 Champions League- og 48 Europa League-klubber brugte tilsammen 3,98 milliarder euro svarende til cirka 30 milliarder danske kroner. Og hele 43 procent af klubberne slog deres egen transferrekorder.

Samtidig modtog de samlet 3,72 milliarder euro - knap 28 milliarder kroner.

70 procent af pengene er brugt på forsvarsspillere og angribere og næsten halvdelen af den samlede sum på spillere mellem 21 og 24 år.

Blot syv procent af pengene blev kastet efter spillere på over 28 år.

Uefas rapport inkluderer ikke de honorarer, som spillernes agenter har modtaget som led i handlerne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce