Annonce
Indland

EU-støtte skal sætte sejl på fragtskibe og skåne miljøet

Handout/Reuters

Projekt med sejl på skibe skal gøre skibstrafikken grønnere. Det får 40 millioner kroner i EU-støtte.

Et nyt projekt skal sætte sejl på store fragtskibe og gøre skibstrafikken grønnere.

Projektet med navnet Wind Assisted Ship Populsion har fået 40 millioner kroner i støtte fra EU's regionale udviklingsprogram, oplyser Rådet for Grøn Omstilling, der er del af projektet.

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, fortæller, at projektet i hovedtræk går ud på at indsamle erfaringerne med at sætte sejl på store fragtskibe og teste nye typer sejl.

- Vi ved fra de erfaringer, vi har indhentet som grundlag for projektet, at man i hvert fald kan spare otte til ti procent af brændstoffet på eksisterende skibe, siger seniorrådgiveren og fortsætter:

- Vi forventer, at man via yderligere optimering - ruteplanlægning og ved at tilpasse sejlene til de konkrete skibe kan komme op på en besparelse på over 15 procent brændstof på nye skibe. Det er noget, der gør en verden til forskel i shippingbranchen.

Der er særligt fokus på at eftermontere fuldautomatiserede tekniske løsninger på skibe - rotorsejl, turbosejl og vingesejl.

Foruden Rådet for Grøn Omstilling deltager flere universiteter, interesseorganisationer, teknologileverandører og rederier i projektet.

Kåre Press-Kristensen fortæller, at der er flere nye tekniske løsninger, som gør, at det er mere attraktivt at få sejl på de store skibe. Blandt andet er en udfordring, at det kan være svært at få plads til sejl på fragtskibene.

- Fragtskibene er jo læsset til randen allerede. Derfor har vi meget fokus på nogle af de containerløsninger, hvor de store sejl kommer i containere og derved kan slås sammen i containeren igen.

- Så behøver det ikke være en udfordring, når skibene skal læsses og aflæsses, siger han.

Seniorrådgiveren peger på, at projektet ved at spare brændstof også kan være med til at gavne klimaet.

- Ved at nedbringe brændstofforbruget ved at montere sejl nedbringer man også den tilknyttede luftforurening og belastningen af klimaet.

- Så det er til gavn for alle parter, og det viser jo faktisk, at rederierne også kan spare penge, når de kan spare brændstof, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce