Annonce
Udland

EU-professor: Ny udsættelse af brexit kan ikke udelukkes

Selv om EU's ledere er blevet enige om nye brexit-datoer, betyder det ikke, at de holder, mener EU-professor.

Efter længere tids tovtrækkeri har EU's stats- og regeringsledere torsdag nikket ja til at udsætte brexit.

Briternes udtræden bliver udskudt fra 29. marts til 22. maj. Men det er på betingelse af, at premierminister Theresa May får skilsmisseaftalen godkendt i det britiske parlament i næste uge.

Får May ikke opbakning vil man udskyde brexit til 12. april. De nye fastsatte datoer skal man dog ikke nødvendigvis regne som endelige.

Det vurderer Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, som tror, at alt stadig kan ske.

- Man kan ikke udelukke noget som helst, det kan man ikke. Der er ikke nogen, der ønsker no-deal.

- Hvis det bliver et nej igen (i det britiske parlament til udtrædelsesaftalen, red.), så er det en ny situation, siger Marlene Wind.

En eventuel ny udsættelse vil ifølge Wind blive en lang en af slagsen, hvor briterne på ny vil få mulighed for at finde ud af, hvad de reelt vil.

EU's ledere har taget et klogt valg med de nye datoer, mener Wind. Datoerne betyder nemlig, at man kan sikre, at briterne ikke skal afholde afstemning til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

Derfor vil det også skabe irritation blandt EU's medlemslande, hvis Theresa May igen mislykkes med at få sin udtrædelsesaftale igennem. For så kan en afstemning til Europa-Parlamentet i Storbritannien alligevel blive relevant.

- De vil blive meget utilfredse. Man kan forestille sig alt muligt skidt og dårligt ved, at de (Storbritannien, red.) skal have et europaparlamentsvalg efter at have stemt sig ud, hvis det overhovedet kommer på tale.

- Briternes gøren og laden vil overstråle europaparlamentsvalget, så der er ingen, der ønsker, at det sker, siger Marlene Wind.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er EU's stats- og regeringsledere imødekommet May, i så høj grad de kan.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce