Annonce
Udland

EU-ministre borer i Ungarns demokratiproblem for første gang

Tilbageholdelse af midler for EU-lande, som ikke overholder retsstatsprincipperne, skal diskuteres på EU-møde.

Ungarn indtager mandag den varme stol i Bruxelles, når udenrigs- og europaministrene fra de øvrige EU-lande for første gang i en høring spørger ind til retsstatsprincipperne i landet.

Dermed får processen mod Ungarn nu en mere formel karakter, som det tidligere er sket med Polen, der står i centrum for en lignende sag.

- Noget af det, som vi fra dansk side lægger vægt på, er hele spørgsmålet om domstolenes uafhængighed, mediefriheden og mediepluralismen i Ungarn, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) før mødet.

Ministrene skal også drøfte et forslag om at tilbageholde EU-midler, når retsstatsprincipperne ikke overholdes.

- Det er et meget fornuftigt forslag, som i øvrigt glæder hele Europa, alle EU-landene, siger Kofod.

Det er et år siden, at Europa-Parlamentet besluttede, at der skal åbnes en såkaldt artikel 7-proces mod Ungarn.

I artikel 7 står, at man i yderste konsekvens kan tage stemmeretten fra et medlemsland. I realiteten synes det udfald - i øjeblikket - at være udelukket, da det kræver enstemmighed.

Der er indledt en lignende proces mod Polen. Den har EU-Kommissionen igangsat. Der har allerede været flere høringer af Polen.

- Vi har et EU af retsstater. Vi har siden københavnskriterierne (om medlemskab af EU, red.) slået fast, at det er vigtigt, at man respekterer principper om retsstater, om demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførsel. Det er rigtig vigtigt, siger Jeppe Kofod.

Finland har besluttet, at spørgsmålet om retsstatsprincipper er en topprioritet i anden halvdel af 2019, mens Finland har formandskabet i EU.

Det løfte er finnerne ikke løbet fra, bekræfter Finlands EU-minister, Tytti Tuppurainen, mandag morgen.

- Parlamentet indbragte dette forslag for et år siden. Så det er på høje tid, at vi giver ungarerne mulighed for at præsentere deres syn på situationen.

- Jeg forventer, at det bliver en meget, meget lang dag og jeg forventer, at ministrene arbejder hårdt. Vi skal have en åben og ærlig diskussion, siger Tuppurainen.

Der er afsat en time til den ungarske ministers svar på anklagerne. Under høringen kan de øvrige EU-landes ministre stille et par spørgsmål til Ungarn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce