Annonce
Udland

EU-lande vil undgå krig efter angreb på tankskibe

Gregor Fischer/Ritzau Scanpix
Man indsamler fortsat oplysninger, siger Tysklands udenrigsminister om hændelsen i Hormuzstrædet.

Flere EU-lande afviser at drage konklusioner på angreb i sidste uge på to tankskibe i Hormuzstrædet og støtter fortsat atomaftalen med Iran.

USA har beskyldt Iran for at stå bag, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har for nylig truet med at udslette Iran.

- Jeg mener, at den vigtigste opgave for udenrigsministrene i dag er at undgå krig, siger Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, før et ministermøde i Luxembourg.

Asselborn, som har været udenrigsminister i 15 år, vil ikke spekulere i, hvad der i givet fald skal ske. Han nævner den amerikanske invasion af Irak i 2003, som også Danmark bidrog til.

Han pointerer, at man dengang gik i krig på grundlag af forkerte oplysninger fra USA om masseødelæggelsesvåben.

Derfor vil det være godt med en uafhængig undersøgelse i FN-regi.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, siger, at man fortsat "er i gang med at samle oplysninger".

Den amerikanske præsident truede i maj med at udslette Iran.

- Hvis Iran vil slås, så bliver det enden på Iran, skrev Trump på Twitter nogle uger inden angrebet på tankskibene.

USA har under Trump trukket sig fra den internationale atomaftale med Iran. Amerikanerne har lagt tungt pres på EU-landene ved at indføre sanktioner mod Iran. Også virksomheder, der handler med Iran, trues med sanktioner.

EU står dog fast på atomaftalen.

Men også iranerne øger presset på Europa.

Mandag meddeler en talsmand for Irans atomenergimyndigheder, at landet er parat til inden for to uger at øge mængden af beriget uran, så en aftalt grænse på 300 kilogram overskrides.

- Men der er stadig tid, hvis de europæiske lande handler, siger talsmand Behrouz Kamalvandi ifølge nyhedsbureauet Mehr.

De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland indgik i 2015 en atomaftalen med Iran, der skulle begrænse Irans atomaktiviteter, mens sanktioner mod Iran skulle fjernes.

Aftalen har mistet værdi, efter at USA er ude af den. Men EU-landene har indtil videre sagt, at de ønsker at holde fast i den.

De seneste spændinger mellem Iran og USA skal ikke have indflydelse på aftalen, siger Hollands udenrigsminister, Stef Blok.

- Atomaftalen skal vurderes på egne betingelser. Det er meget vigtigt, at vi fortsat verificerer via det internationale atomenergiagentur, om Iran opfylder forpligtelser. Gør Iran det, skal vi holde fast i aftalen, siger han før EU-mødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce