Udland

EU kritiseres skarpt for aftale om internering af migranter

En række nye rapporter beskriver horrible forhold for migranter i interneringslejre i Libyen.

Fanger skydes i benene og får lov at bløde ihjel. Gravide kvinder bankes med vandslanger og får elektriske stød, hvorefter de aborterer og får besked på at skylle deres børn ud i toilettet.

Vagter voldtager kvinder til døde, og mændene i deres celle beordres til at smide ligene ud i ørkenen.

Det er den slags, der ifølge flere rapporter venter migranter, når den libyske kystvagt med støtte fra Den Europæiske Union indhenter dem ude på Middelhavet og bringer dem tilbage til det land, de var villige til at dø for at slippe væk fra.

I bestræbelserne på at stoppe flygtningestrømmen over Middelhavet udstyrer og træner EU – i stor udstrækning via Italien – den libyske kystvagt i at forhindre de flygtende i at nå over havet.

Kystvagten anbringer de flygtende i interneringslejre.

Forholdene i disse lejre er i år blevet beskrevet af blandt andet Amnesty International, Læger uden Grænser og Human Rights Watch.

Og de interneringslejre er mareridtsagtige, konstaterer Kenneth Roth, der er øverste chef for Human Rights Watch, en af klodens vigtigste menneskerettighedsorganisationer, til Politiken tirsdag.

- De er forfærdelige. De er steder for tvangsarbejde, seksuelt slaveri, afpresning og tortur. Ingen burde sendes tilbage til en libysk interneringslejr, siger Kenneth Roth.

- Og det er så forfærdeligt, at selv sådan en som Salvini, den italienske indenrigsminister, anerkender, at det er rasende ulovligt for Italien eller Den Europæiske Union at sende nogen tilbage til Libyen, siger Roth og fortsætter:

- De gør indirekte, hvad de ikke kan gøre direkte. De kan ikke lade den italienske kystvagt samle folk op og sende dem tilbage til Libyen. Så i stedet giver de penge og udstyr til den libyske kystvagt for at holde folk væk. Det er det samme, men gjort indirekte i stedet for direkte, siger han til Politiken.

/ritzau/

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Tophistorier

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper