Annonce
Udland

EU-kontorer efterlever ikke FN-mål for virksomheder

Mens 7400 virksomheder i EU skal rapportere bidrag til FN's verdensmål, gør to ud af 53 EU-kontorer det samme.

Mens EU siden 2018 ved lov har påkrævet, at 7400 større virksomheder rapporterer om bæredygtighed, er der ingen lignende krav til EU's institutioner og agenturer.

Det fortæller en ny undersøgelse fra EU's revisionsret (ECA), hvis opgave er at kontrollere, om EU-borgernes penge bliver brugt i overensstemmelse med deres aftalte mål.

Foruden at EU har forpligtet sig til at bidrage til FN's 17 verdensmål (SDG), der ikke er bindende ved lov, er bæredygtig udvikling skrevet ind i EU-traktaten, som noget unionen skal arbejde for.

Derfor kritiserer revisorerne, at kun knap fire procent af de 53 undersøgte EU-institutioner og agenturer formidler deres bidrag til verdensmålene ved for eksempel at opgøre, hvor meget vand eller papir de bruger.

Ifølge Eva Lindström, ECA-medlemmet bag undersøgelsen, mangler EU også en konkret strategi for, hvordan dets milliardbudget og initiativer vil bidrage til verdensmålene frem mod 2030.

- Ud over at EU både formelt og i udtalelser har forpligtet sig til opfyldelsen af SDG'erne, er der også et element af, at EU-borgerne forventer, at unionen skal vise det gode eksempel, siger Eva Lindström.

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget ved FN's Generalforsamling i 2015 med et sigte om at blive indfriet i 2030.

Den overordnede ambition er at udrydde fattigdom og forskelsbehandling uden at skade fremtidige generationers muligheder for at møde deres behov.

Det kræver, at man ikke kun opgør omsætning og overskud men også "ikkefinansielle oplysninger" eksempelvis klima- og miljøaftryk eller kønsfordeling.

Aktuelt er det ifølge ECA den private sektor, der sidder forrest i klasseværelset, når det kommer til den slags rapportering.

For selskaber i EU-landene skyldes det blandt andet, at EU i 2014 vedtog en lov, der siden 2018 har krævet, at omkring 7400 større virksomheder med mindst 500 ansatte, skal indlevere bæredygtighedsrapporter til staten.

- EU-loven er bred og vag og giver virksomheder stor fleksibilitet i forhold til, hvordan de kan rapporterer, siger Eva Lindström.

Loven kræver, at virksomhederne rapporterer konkret information om deres bidrag eller indvirkning på miljøet, sociale forhold og medarbejdere.

EU-Kommissionen har siden 2017 beskrevet, hvilke af FN-målene deres politiske programmer vil bidrage til, men i vage formuleringer der ikke regnes for rapportering.

Hvis ECA's anbefalinger skal følges, bliver det en opgave for den næste EU-Kommission. Den nuværende kommission med Jean Claude Juncker som formand udskiftes efter planen 1. november.

/ritzau/

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Skjern Håndbold For abonnenter

Skadet Eggert tripper for at komme i kamp – konkurrenten slubrer spilletiden i sig

Annonce