Annonce
Indland

EU-finansieret rapport stempler Danmark som islamofobisk

Stringer/Ritzau Scanpix
EU har betalt for en rapport fra en tyrkisk tænketank. Rapporten kritiserer Danmark for manglende demokrati.

EU-finansieret rapport stempler Danmark som et islamofobisk land.

Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

Formålet med rapporten, "European Islamophobia Report 2018", skulle være at styrke dialogen og skabe større solidaritet mellem Europa og Tyrkiet.

Men den kritiseres for at være en skandale og misbrug af EU-penge.

I rapporten står der blandt andet, at Danmark sidste år var præget af "krænkende holdninger" og "ekskluderende politiske kampagner" rettet mod herboende muslimer.

Desuden har Danmark via diskriminerende og antimuslimske love ændret sig fra at være et demokrati til et "etnokrati". Det vil sige en styreform, hvor én etnisk gruppe har magten.

Bag rapporten står den tyrkiske tænketank Seta. Tænketanken har flere forbindelser til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, skriver Jyllands-Posten.

EU har betalt rapporten med 126.952 euro. Det svarer til knap en million danske kroner.

Pengene er såkaldt førtiltrædelsesbistand, som tilfalder Tyrkiet, fordi landet officielt kandiderer til at blive optaget i EU.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er "virkelig vred" over rapporten.

- Selvfølgelig skal EU-midler ikke bruges til at finansiere en tyrkisk ngo's rapport om islamofobi i Europa, herunder Danmark, skriver han til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at Danmark og flere andre EU-lande har drøftet sagen med EU's repræsentant i Ankara. Her har de kritiseret denne form for førtilstrædelsesbistand til kandidatlande.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti mener, at EU bør standse al førtiltrædelsesfinansiering og meddele Tyrkiet, at landet aldrig bliver medlem af EU.

- Det er jo en skandale, at EU-systemet finansierer den slags fuldstændig vanvittige ting med de penge, Tyrkiet får for formelt at blive gjort klar til at blive et medlemsland, siger han til avisen.

Jyllands-Posten har henvendt sig adskillige gange til Seta og forfatterne bag rapporten. De er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce