Annonce
Videbæk

Etagehuse på vej i Videbæk: Plads til tre-etagers byggeri i nyt boligområde

Det er for dette område ved Høgevej og Højsagervej i det vestlige Videbæk, at der nu udarbejdes en lokalplan. Google Kort.
Teknik- og miljøudvalget har sagt ja til udarbejdelse af lokalplan for et nyt boligområde ved Højsagervej og Høgevej i Videbæk.

VIDEBÆK: To treetagers etagehuse på op til 12 meters højde bliver en mulighed, når det kommende nye boligområde ved Højsagervej og Høgevej i de kommende år skal udvikles.

Husene skal ligge i det nordøstlige hjørne af udstykningsområdet og det er kommunens opfattelse, at huse på tre etager kan indpasses i området, og at omkringliggende boliger ikke påvirkes væsentligt af de forholdsvis høje huse.

Det er entreprenørvirksomheden Hansen & Larsen, der tidligere i år ansøgte kommunen om udarbejdelse af et plangrundlag for et boligområde i forlængelse af det eksisterende boligområde ved ved Høgevej/Ternevej.

Byrådet har tidligere igangsat planlægningen for området, der har været i foroffentlighedsfase, hvor borgere, foreninger og andre har kunnet komme med ideer og forslag til planlægningen.

Under denne fase er der blandt andet kommet ønsker om grønne kiler mellem de enkelte boligveje, ønske om bevaring af plantebælter mod nord og ønske om en byggehøjde på højst én etage i et delområde. Desuden er der udtrykt bekymring for en mulig øget trafikbelastning af Højsagervej eller Høgevej.

Teknik- og miljøudvalget indstiller, at et område, der i kommuneplanen - den helt overordende plan for kommunens udvikling - er udlagt til grønt område, ændres til et boligområde med høj andel opholdsareal på mindst 32 procent, hvor der arbejdes med brede grønne kiler.

For at mindske trafikbelastningen, skal områdets vejbetjening ske af både Højsagervej og Høgevej, hvilket fordeler trafikken og belastningen af eksisterende boligområder.

I øvrigt varierer boligbyggeriet fra de treetagers bygninger til tæt-lavt og lavt byggeri.

Der udlægges et område til både bolig- og offentlige formål på 5000 kvadratmeter i det nordøstlige hjørne af lokalplanen. Har kommunen ikke udnyttet området til offentlige formål inden fem år, har ansøgeren mulighed for at udnytte arealet til opførelse af tæt-lav bebyggelse i op til to etager.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce