Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ét tilfælde på tre år: Forventer få stop af børnecheck, når skolebørn har ulovligt fravær

Loven om træk i børnechecken får næppe den store betydning for forældre i Ringkøbing-Skjern, lyder vurderingen. Tegning: Nex
Ny lov betyder, at kommunen fra denne sommer skal stoppe børnepengene, hvis en folkeskoleelev har mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal. Udvalgsformand regner dog ikke med, at loven giver problemer i Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing-Skjern: Folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern har længe haft fokus på bekymrende fravær.

Derfor frygter formand for børne- og familieudvalget Trine Ørskov (S) ikke, at mange forældre står til at miste børnechecken, fordi deres børn ulovligt bliver væk fra skolen.

- Forvaltningen er gået tre år tilbage for at undersøge hvor mange, der ville blive trukket i børne- og ungeydelse. Og der har kun været ét tilfælde. Så vi har ikke en forventning om, at det er en lov, der kommer til at tage meget tid til at administrere, fastslår hun.

Den nye lov trådte i kraft i august og betyder, at folkeskolerne skal sende en underretning til kommunen, hvis en elev har mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal.

Målet med loven er at ramme forældre på pengepungen, hvis deres børn pjækker eller tager på lange rejser uden skolens tilladelse. Loven, der blev indført af den tidligere regeringen som en del af strategien mod parallelsamfund, betyder, at børnepengene kan stoppes det følgende kvartal.

Helt lavpraktisk er det besluttet, at skolerne i Ringkøbing-Skjern skal indberette ulovlig fravær til socialrådgivningen. Men der er altså intet, der tyder på, at det kommer til at ske særligt ofte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce