Annonce
Læserbrev

Ét stort kulturlandskab: Skal byerne langs Skjern Å med i Nationalparken?

Læserbrev: Borgersammenslutninger i byerne langs Skjern Å - fra Skjern og Tarm i vest over Borris, Sdr. Felding, Skarrild til Arnborg i øst - inviterer til debat om byernes eventuelle inddragelse i den kommende Nationalpark Skjern Å.

Det første møde foregår på VGT i Tarm den 20. november - Borris og Skarrild følger i december. Vi vil på disse møder informere, lytte og debattere. Med Niels Hausgaards let omskrevne ord vil vi ikke diskutere for nødvendigvis at blive enige, men for at lære hinandens synspunkter at kende (!) - og måske finde en samlet holdning. Det bliver i sidste ende en byrådspolitisk afgørelse, om byerne skal med.

Der er enorme naturmæssige potentialer omkring Skjern Å, dets tilløb, fjorden og fjordengene. Byernes befolkning skatter disse værdier og påskønner landskabet inklusive de dyrkede og afgræssede arealer. Naturen indgår i vores lokale grundværdier. Naturen spreder arme gennem de mindre åer ind i byerne. Byerne kan med rette siges at være en del af naturen, og i hvert fald en del af kulturhistorien om menneskenes forhold til naturen ved dyrkning og kvæghold, overfartssteder og bydannelse gennem århundreder. Vi taler om ét stort kulturlandskab. Diskussionen går nu på om byerne med deres historie skal med eller ej. Kom og være med i den debat!

Måske Nationalpark Skjern Å kan blive det favnende projekt, som vi sammen kan være stolte af i by og på land til fælles glæde og gavn. Et år henne i nationalparkprocessen er turen kommet til at informere om byernes forhold og få en første pejling af borgernes holdning. En solid folkelig proces skal til. Lokal opbakning er processens vitamin og politiske grundsten, før de to byråd kan indstille forslag om Danmarks 6. Nationalpark ved Skjern Å til Folketinget.

Som bekendt mislykkedes forsøget i 2012 af politiske grunde, skønt man næsten var ved målstregen. Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner er fra 2017 opsatte på et nyt forsøg. Denne gang arbejdes der med frivillighed som omdrejningspunkt - for landet så vel som for byerne. Et bruttoforslag er lagt på bordet allerede i marts, strækkende sig fra Søby Brunkulslejer i øst gennem hele Skjern Å-dalen over Å-deltaet og Ringkøbing Fjord til Tipperne i vest. Og tilsvarende fra Troldhede og Dejbjerg i nord til Værnengene i syd. Vi må igen og igen understrege, at der er tale om et bruttoforslag, og den endelige afgrænsning beror på forhandlinger og lokale aftaler.

Visionen for Skjern Å Nationalpark har seks ben, og vi repeterer dem lige: Nationalpark Skjern Å skabes ved frivillighed, dialog og enighed. Den sikrer og udvikler den unikke natur i ådal, delta og fjord. Den bevarer de kulturhistoriske værdier og udvikler områdets historiefortælling. Den skaber livskvalitet og stolthed. Den sikrer balance mellem natur, landbrug og oplevelser. Den har fokus på klimatilpasning.

For landbruget pågår der p.t. en lodsejerdialog i den evt. kommende nationalpark. Man satser på flora- og faunapassager langs Skjern og sideåerne som det gennemgående princip. Man tager hensyn til lodsejerne og deres dyrkbare jord og eventuelle ønsker om at udfase vådområder - måske ved jordfordeling. Man indtænker klimaaspekter, herunder muligheder for binding af C02 og næringsstoffer i vådlagte arealer. Der er fokus på at sikre byer og dyrkbar jord mod oversvømmelse.

Der er således mange dagsordener i spil og en kæmpe rebus at løse for nationalparkudvalget og nationalparksekretariatet, før man kan indstille et forslag til de to byråd. Hvis du vil være med, hører vi gerne din stemme! Eller læs dig klogere på www.rksk.dk/nationalpark.

Annonce
Bruttoareal pr. marts 2019 – nettoomfang beror på den videre proces. Skjern, Tarm, Sdr. Felding, Skarrild og Arnborg er omfattet. Borris ønsker sig muligvis omfattet.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce