Annonce
Læserbrev

Ét stort kulturlandskab: Skal byerne langs Skjern Å med i Nationalparken?

Læserbrev: Borgersammenslutninger i byerne langs Skjern Å - fra Skjern og Tarm i vest over Borris, Sdr. Felding, Skarrild til Arnborg i øst - inviterer til debat om byernes eventuelle inddragelse i den kommende Nationalpark Skjern Å.

Det første møde foregår på VGT i Tarm den 20. november - Borris og Skarrild følger i december. Vi vil på disse møder informere, lytte og debattere. Med Niels Hausgaards let omskrevne ord vil vi ikke diskutere for nødvendigvis at blive enige, men for at lære hinandens synspunkter at kende (!) - og måske finde en samlet holdning. Det bliver i sidste ende en byrådspolitisk afgørelse, om byerne skal med.

Der er enorme naturmæssige potentialer omkring Skjern Å, dets tilløb, fjorden og fjordengene. Byernes befolkning skatter disse værdier og påskønner landskabet inklusive de dyrkede og afgræssede arealer. Naturen indgår i vores lokale grundværdier. Naturen spreder arme gennem de mindre åer ind i byerne. Byerne kan med rette siges at være en del af naturen, og i hvert fald en del af kulturhistorien om menneskenes forhold til naturen ved dyrkning og kvæghold, overfartssteder og bydannelse gennem århundreder. Vi taler om ét stort kulturlandskab. Diskussionen går nu på om byerne med deres historie skal med eller ej. Kom og være med i den debat!

Måske Nationalpark Skjern Å kan blive det favnende projekt, som vi sammen kan være stolte af i by og på land til fælles glæde og gavn. Et år henne i nationalparkprocessen er turen kommet til at informere om byernes forhold og få en første pejling af borgernes holdning. En solid folkelig proces skal til. Lokal opbakning er processens vitamin og politiske grundsten, før de to byråd kan indstille forslag om Danmarks 6. Nationalpark ved Skjern Å til Folketinget.

Som bekendt mislykkedes forsøget i 2012 af politiske grunde, skønt man næsten var ved målstregen. Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner er fra 2017 opsatte på et nyt forsøg. Denne gang arbejdes der med frivillighed som omdrejningspunkt - for landet så vel som for byerne. Et bruttoforslag er lagt på bordet allerede i marts, strækkende sig fra Søby Brunkulslejer i øst gennem hele Skjern Å-dalen over Å-deltaet og Ringkøbing Fjord til Tipperne i vest. Og tilsvarende fra Troldhede og Dejbjerg i nord til Værnengene i syd. Vi må igen og igen understrege, at der er tale om et bruttoforslag, og den endelige afgrænsning beror på forhandlinger og lokale aftaler.

Visionen for Skjern Å Nationalpark har seks ben, og vi repeterer dem lige: Nationalpark Skjern Å skabes ved frivillighed, dialog og enighed. Den sikrer og udvikler den unikke natur i ådal, delta og fjord. Den bevarer de kulturhistoriske værdier og udvikler områdets historiefortælling. Den skaber livskvalitet og stolthed. Den sikrer balance mellem natur, landbrug og oplevelser. Den har fokus på klimatilpasning.

For landbruget pågår der p.t. en lodsejerdialog i den evt. kommende nationalpark. Man satser på flora- og faunapassager langs Skjern og sideåerne som det gennemgående princip. Man tager hensyn til lodsejerne og deres dyrkbare jord og eventuelle ønsker om at udfase vådområder - måske ved jordfordeling. Man indtænker klimaaspekter, herunder muligheder for binding af C02 og næringsstoffer i vådlagte arealer. Der er fokus på at sikre byer og dyrkbar jord mod oversvømmelse.

Der er således mange dagsordener i spil og en kæmpe rebus at løse for nationalparkudvalget og nationalparksekretariatet, før man kan indstille et forslag til de to byråd. Hvis du vil være med, hører vi gerne din stemme! Eller læs dig klogere på www.rksk.dk/nationalpark.

Annonce
Bruttoareal pr. marts 2019 – nettoomfang beror på den videre proces. Skjern, Tarm, Sdr. Felding, Skarrild og Arnborg er omfattet. Borris ønsker sig muligvis omfattet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce