Annonce
Ringkøbing

Et scoop: 42-årig sangstjerne til Ringkøbing

Gennem det seneste halve års tid har Anders Agger forsøgt at indgå en håndfast aftale med Tina Dickow. Og søndag aften lykkedes det for dokumentarjournalisten, der er medlem af bestyrelsen i fodboldklubben Ringkøbing IF: 2. april gæster den 42-årige sanger og sangskriver Vesterhavs Hallen. Arkivfoto: Michael Bager
Det er lykkedes for fodboldklubben Ringkøbing IF at indgå en kontrakt med Tina Dickow: 2. april optræder den internationale sangstjerne i Vesterhavs Hallen.

Ringkøbing: Danske Tina Dickow-fans skal spejde langt efter koncerter med den 42-årige sanger og sangskriver i år. Lige nu er hun i Tyskland med sit band, men derefter er turnéplanen blank. Der er dog netop kommet et kryds i kalenderen torsdag 2. april, hvor Tina Dickow rykker ind i Vesterhavs Hallen i Ringkøbing.

Bag dette scoop står den lokale fodboldklub, Ringkøbing IF, hvor bestyrelsesmedlem Anders Agger i den grad har været manden, der har trukket i de helt rette tråde:

- Hun kommer med alt, hvad hun er ... og en akustisk guitar. Og hun gør det til fordel for fodboldklubben, siger Anders Agger.

Via sit job som dokumentarjournalist har han mødt Tina Dickow i forbindelse med et 'Indefra'-program på DR2, og hun er også tiltænkt et kapitel i en bog om kærlighed, som Anders Agger for tiden arbejder på.

Konceptet i Vesterhavs Hallen kommer til at minde meget om det, der var på tapetet, da Anders Agger og Poul Krebs i januar sidste år inviterede til 'Historie-time' samme sted:

- Hun er en sindssygt dygtig historiefortæller. Hun har set nogle billeder fra det med Krebs, og hun synes, det ser hyggeligt ud. Og så har hun bare en fin forståelse af det dér med at være frivillig og at skulle rejse penge til sin fodboldklub, tilføjer Anders Agger.

Annonce

Hun har set nogle billeder fra det med Krebs, og hun synes, det ser hyggeligt ud. Og så har hun bare en fin forståelse af det dér med at være frivillig og at skulle rejse penge til sin fodboldklub

Anders Agger, bestyrelsesmedlem Ringkøbing IF

Plads til 15-16 sange

Søndag aften fik Anders Agger den endelige aftale på plads med den internationale stjerne, og på et bestyrelsesmøde mandag aften i Ringkøbing IF skal der planlægges i detaljer.

Prisen på billetter, og ad hvilke kanaler, de skal forhandles, er endnu ikke helt på plads. Men Anders Agger regner med, at det kommer til at koste i omegnen af 350 kroner at få del i den unikke oplevelse:

- Folk skal acceptere, at det ikke er et afprøvet system. Det bliver i et set-up lige som sidste gang (med Poul Krebs, red.), og så må vi se, hvor det tager os hen, siger Anders Agger.

Som historiefortæller kommer han også til være med i rampelyset på scenen, men journalisten med bopæl i Ringkøbing understreger, at 'det er Tinas aften':

- Jeg er støttehjul. Jeg vil tro, hun kommer til at spille 15-16 sange, siger Anders Agger om Tina Dickow, der bor på Island med ægtemand og tre børn.

Cirka 700 tilhørere

Anders Agger er fuldt ud bevidst om, at arrangementet givetvis kommer til at give genlyd langt ud over kommunegrænsen, og at der sikkert sagtens kunne sælges ud i en hal, der er større end den på Kongevejen 64 i Ringkøbing:

- Ja, der er nok andre end lokale, der gerne vil købe billet. Jeg kan godt li', at det foregår i Vesterhavs Hallen med trælofter og god lyd. Og så ligger hallen tæt på fodboldklubben, siger Anders Agger.

Han vurderer umiddelbart, at omkring 700 tilhørere kan komme i godt selskab med Tina Dickow, der i 1997 - efter sin tid som elev på Århus Statsgymnasium - besluttede sig for at læse religionsvidenskab på universitetet. Musikken trak dog voldsomt i den unge kvinde fra Åbyhøj, og tre år senere lånte Tina Dickow penge i banken, så hun kunne etablere sig med eget pladeselskab.

En lille, fin fortælling, der måske kan få en plads, når det om et par måneder ringer ind til 'Historie-time' i Vesterhavs Hallen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce