Annonce
Regionalt

Et samlet regionsråd enige om budgettet for 2020

Aarhus Universitetshospital fik som ventet den største bid af kagen. Men regionsrådets politikere fandt også penge til de øvrige hospitaler og til klimaet. Foto: Jens Thaysen
Som ventet fik Aarhus Universitetshospital den største bid af kagen, men der blev også gode lunser til regionens øvrige sygehuse. Og så blev der afsat 25 millioner kroner til forskellige tiltag på klimaområdet.

Regionen: Så er der indgået forlig om Region Midtjyllands budget 2020. Og ganske som spået af flere regionsrådspolitikere, blev forhandlingerne ikke nær så langvarige som sidste år. Ligeledes som forventet var det regionens store supersygehus Aarhus Universitetshospital, AUH, som trak det absolut længste strå, da der blev fordelt penge.

Bag forliget, der betyder en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 214 millioner kroner til AUH, står samtlige partier.

Men det er ikke kun Aarhus-sygehuset der får flere penge. Alle regionens hospitaler bliver tilgodeset.

Om forliget siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S):

- Det er ikke hvert år, at vi har over en halv milliard kroner til politisk prioritering. Det havde vi i år, blandt andet på grund af en positiv økonomiaftale. Men der er hårdt brug for hver en krone. Så på den ene side glæder jeg mig over, at det er muligt at give hospitalerne bedre økonomiske forhold. Det vil gavne både patienter og medarbejdere. På den anden side er der - trods flere penge - fortsat en stram økonomi.

Annonce

Besparelser taget af bordet

Med forliget løftes AUHs økonomi som nævnt med i alt 214,3 millioner kroner. Samtidig vil forligspartierne arbejde for, at de 60,7 millioner kroner, der mangler for at komme i balance, vil blive tilført i 2021. - Regionsrådet tilfører AUH et varigt og markant løft fra 2020 og frem. Dermed er de nye varslede besparelser fra næste år og frem taget af bordet. Hospitalets gæld mere end halveres. Og det urimelige krav om at levere en forbedret effektivitet på otte procent er sat ned til seks procent. Det er en god aftale for AUH, der nu kan koncentrere sig om den store opgave, det er at finde sig til rette i nye rammer og nye arbejdsgange, siger Anders Kühnau.

Også penge til de andre

I forligspartierne er man også godt klar over, at der også er økonomiske problemer på regionshospitalerne. De får derfor også del i væksten, fordelt efter størrelsen af hospitalets budget. Det betyder, at Regionshospitalet Horsens tilføres seks millioner kroner, Hospitalsenhed Midt 14,8 millioner kroner, Regionshospitalet Randers seks millioner kroner, Hospitalsenheden Vest 13,1 millioner kroner og psykiatrien 10,6 millioner kroner. Herudover tilføres Regionshospitalet Randers 33,2 mio. kr. i 2020. Beløbet falder de kommende år og vil fra 2023 og frem være på 17 millioner kroner. Fra 2022 tilføres også Regionshospitalet Horsens 15 millioner kroner per år. De ekstra penge til Horsens og Randers gives, fordi disse to hospitaler har særlige udfordringer blandt andet affødt af en høj produktivitet.

- Politik er kunsten at balancere mellem mange hensyn. Jeg synes, vi med budgetforliget har fundet en god balance. Vi tilgodeser AUH som regionens faglige fyrtårn og anerkender samtidig, at regionshospitalerne og psykiatrien skal have rimelige arbejdsvilkår, siger Anders Kühnau.

Udover de nævnte løft til hospitalerne bliver der i budgettet også afsat 15 millioner kroner til at styrke indsatsen på tre områder: Det nære sundhedsvæsen, medfinansiering af anlægsprojekter i regionens sundhedshuse samt etablering af gode fysiske rammer for de kommunale og regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus.

Klimaet

På området for Regional Udvikling har politikerne haft et særligt fokus på klima. Forligspartierne er enige om at afsætte 25,5 millioner kroner til en handlingsplan, som blandt andet fokuserer på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Herudover prioriteres seks millioner kroner til at virkeliggøre den bæredygtighedsstrategi, som skal vedtages i 2020. Strategien vil tilslutte sig regeringens mål om en 70 procents reduktion af CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990. Og strategien skal anvise konkrete veje til at nå målet og understøtte både bæredygtig transport og hospitalernes, institutionernes og regionshusenes omstilling til bæredygtig drift. - Vi skal indkøbe mere bæredygtigt, genbruge mere og reducere affald så meget som muligt. Der ligger en kæmpestor opgave i ikke bare tænke, men også handle mere bæredygtigt i hverdagen. Den opgave tager vi på os, og jeg ved, at mange medarbejdere tripper for at komme i gang, siger Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce