Annonce
Regionalt

Et samlet regionsråd enige om budgettet for 2020

Aarhus Universitetshospital fik som ventet den største bid af kagen. Men regionsrådets politikere fandt også penge til de øvrige hospitaler og til klimaet. Foto: Jens Thaysen
Som ventet fik Aarhus Universitetshospital den største bid af kagen, men der blev også gode lunser til regionens øvrige sygehuse. Og så blev der afsat 25 millioner kroner til forskellige tiltag på klimaområdet.

Regionen: Så er der indgået forlig om Region Midtjyllands budget 2020. Og ganske som spået af flere regionsrådspolitikere, blev forhandlingerne ikke nær så langvarige som sidste år. Ligeledes som forventet var det regionens store supersygehus Aarhus Universitetshospital, AUH, som trak det absolut længste strå, da der blev fordelt penge.

Bag forliget, der betyder en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 214 millioner kroner til AUH, står samtlige partier.

Men det er ikke kun Aarhus-sygehuset der får flere penge. Alle regionens hospitaler bliver tilgodeset.

Om forliget siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S):

- Det er ikke hvert år, at vi har over en halv milliard kroner til politisk prioritering. Det havde vi i år, blandt andet på grund af en positiv økonomiaftale. Men der er hårdt brug for hver en krone. Så på den ene side glæder jeg mig over, at det er muligt at give hospitalerne bedre økonomiske forhold. Det vil gavne både patienter og medarbejdere. På den anden side er der - trods flere penge - fortsat en stram økonomi.

Annonce

Besparelser taget af bordet

Med forliget løftes AUHs økonomi som nævnt med i alt 214,3 millioner kroner. Samtidig vil forligspartierne arbejde for, at de 60,7 millioner kroner, der mangler for at komme i balance, vil blive tilført i 2021. - Regionsrådet tilfører AUH et varigt og markant løft fra 2020 og frem. Dermed er de nye varslede besparelser fra næste år og frem taget af bordet. Hospitalets gæld mere end halveres. Og det urimelige krav om at levere en forbedret effektivitet på otte procent er sat ned til seks procent. Det er en god aftale for AUH, der nu kan koncentrere sig om den store opgave, det er at finde sig til rette i nye rammer og nye arbejdsgange, siger Anders Kühnau.

Også penge til de andre

I forligspartierne er man også godt klar over, at der også er økonomiske problemer på regionshospitalerne. De får derfor også del i væksten, fordelt efter størrelsen af hospitalets budget. Det betyder, at Regionshospitalet Horsens tilføres seks millioner kroner, Hospitalsenhed Midt 14,8 millioner kroner, Regionshospitalet Randers seks millioner kroner, Hospitalsenheden Vest 13,1 millioner kroner og psykiatrien 10,6 millioner kroner. Herudover tilføres Regionshospitalet Randers 33,2 mio. kr. i 2020. Beløbet falder de kommende år og vil fra 2023 og frem være på 17 millioner kroner. Fra 2022 tilføres også Regionshospitalet Horsens 15 millioner kroner per år. De ekstra penge til Horsens og Randers gives, fordi disse to hospitaler har særlige udfordringer blandt andet affødt af en høj produktivitet.

- Politik er kunsten at balancere mellem mange hensyn. Jeg synes, vi med budgetforliget har fundet en god balance. Vi tilgodeser AUH som regionens faglige fyrtårn og anerkender samtidig, at regionshospitalerne og psykiatrien skal have rimelige arbejdsvilkår, siger Anders Kühnau.

Udover de nævnte løft til hospitalerne bliver der i budgettet også afsat 15 millioner kroner til at styrke indsatsen på tre områder: Det nære sundhedsvæsen, medfinansiering af anlægsprojekter i regionens sundhedshuse samt etablering af gode fysiske rammer for de kommunale og regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus.

Klimaet

På området for Regional Udvikling har politikerne haft et særligt fokus på klima. Forligspartierne er enige om at afsætte 25,5 millioner kroner til en handlingsplan, som blandt andet fokuserer på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Herudover prioriteres seks millioner kroner til at virkeliggøre den bæredygtighedsstrategi, som skal vedtages i 2020. Strategien vil tilslutte sig regeringens mål om en 70 procents reduktion af CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990. Og strategien skal anvise konkrete veje til at nå målet og understøtte både bæredygtig transport og hospitalernes, institutionernes og regionshusenes omstilling til bæredygtig drift. - Vi skal indkøbe mere bæredygtigt, genbruge mere og reducere affald så meget som muligt. Der ligger en kæmpestor opgave i ikke bare tænke, men også handle mere bæredygtigt i hverdagen. Den opgave tager vi på os, og jeg ved, at mange medarbejdere tripper for at komme i gang, siger Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce