Annonce
Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Veltilpasse islændere og ryttere på tur i det vestjyske. Privatfoto.
Den øst- og midtjyske islænderklub var begejstret for Skjern BnB og for ridemulighederne i Ringkøbing-Skjern.

SKJERN: Vestjylland har absolut potentiale som mål for rideturister; det er Hanne Boutrup, formand for islænderklubben Landi-Askja, ikke i tvivl om, efter at hun og en snes andre medlemmer forleden var på weekendtur til området omkring Skjern.

- Vi boede på Skjern BnB, og det var helt ideelt for os, fordi der er et høhotel, hvor vi kan have hestene gående. Vi havde mulighed for hver især at lave en lille fold til vores heste, og når vi vågnede op om morgenen, var det første, vi så, Skjern Å - og hovedet af en islænderhest; så kan man ikke få det bedre, siger Hanne Boutrup.

Muligheder for at have hestene forsvarligt indhegnet og få dem passet ordentligt er absolut en topprioritet for rideturister, og det imødekom Skjern BnB, fastslår hun.

Men det er ikke det eneste, der vejer tungt for rideturister. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er mulighed for at ride i naturen; det er grundlæggende det, rideturisterne kommer for.

- Derfor er det vigtigt for os, at der er spændende ruter, hvor vi godt må være. Undervejs skal der også være gode muligheder for, at man lige kan holde en pause og tøjre hesten, for eksempel til en bom.

Annonce
Islænderrytterne lagde også vejen forbi Innovest.

Alle skal kunne være der

For rytterne fra Landi-Askja (alle islænderklubber har islandske navne, ligesom hestene har det, red.) var turen i og omkring Skjern Å-dalen ideel, fordi der er stisystemer, hvor de godt må være, der fører gennem smuk natur; det giver dem de oplevelser sammen med hestene, som de er på udkig efter.

Men det stiller krav om udbyggede stisystemer, for islænderryttere kan nemt ride 20-30 kilometer om dagen, påpeger Hanne Boutrup.

Hun er helt på det rene med, at nogle mener, at ryttere og heste fylder meget på naturstierne, og at gående, cyklende og ridende let kommer i vejen for hinanden.

- Men sådan behøver det ikke være; der burde være plads til alle, hvis vi tager lidt hensyn til hinanden. Vi rider for eksempel typisk i rabatten, så vi ikke ødelægger stenmelsstier og fylder for meget, så det bør kunne lade sig gøre, siger hun.

I alt fald fik de 20 ryttere fra Landi-Askja en førsteklasses oplevelse rideweekend i Skjern Å-dalen.

Hanne Boutrup tilføjer, at ryttere er en potentiel stor gruppe af turister:

- Der er 200.000 rideheste i Danmark, hvoraf 40.000 er islændere, og især islænderejerne vil gerne ud at ride i naturen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce