Annonce
Navne

Et meget aktivt par kan fejre krondiamantbryllup

29. december 2019 kan tidligere skoleinspektør i Nr. Vium Eli Jakobsen og hustru Ingelise Jakobsen fejre deres krondiamantbryllup. Privatfoto
Ingelise og Eli Jakobsen mødte hinanden på Soldaterhjemmet i Fredericia. I dag bor parret i Spjald, men de har også været meget aktive i Nr. Vium, Videbæk og Vorgod.

Spjald: 29. december 2019 kan tidligere skoleinspektør i Nr. Vium Eli Jakobsen og hustru Ingelise Jakobsen fejre deres krondiamantbryllup.

Ingelise og Eli Jakobsen voksede op ikke langt fra hinanden, nemlig i henholdsvis Ejstrupholm og Isenvad. Som den yngste af to søstre ønskede Ingelise sig en stor familie - og det fik hun ved giftermålet med Eli, som er den yngste af 12 søskende.

De skulle dog væk fra hjemegnen for at møde hinanden. Eli var soldat i Fredericia, hvor Ingelise arbejdede på Soldaterhjemmet. Der mødtes de, og så var deres lykke gjort.

Deres første fælles hjem var i Haslev, hvor Ingelise, der var uddannet i en isenkræmmerforretning, forsørgede den lille familie, som nu var udvidet med et barn, mens Eli læste på Haslev Seminarium.

Efter endt uddannelse tog Eli sin familie med til Ringkøbing, hvor der var en ledig lærerstilling.

I løbet af de tre år der blev familien udvidet med yderligere to børn, inden de flyttede til Gl. Sole ved Vejle. Her trivedes familien, og de har stadig gode venner fra den tid. Det til trods flyttede familien efter syv år til Vestjylland, hvor Eli havde fået stillingen som skoleinspektør på Nr. Vium skole ved Videbæk.

Det blev en aktiv tid for både Ingelise og Eli.

Da deres egne børn var blevet lidt større, fandt Ingelise tid til også at passe andres børn, hvilket flere af lærerne på Nr. Vium skole nød godt af. Det blev til i alt fem dagplejebørn i løbet af de næste 10 år.

Efterhånden blev der også tid til andre aktiviteter. I mange år var hun kursusleder for husmoderforeningen og sørgede for, at det blev muligt at gå til så mange forskellige ting som knipling, engelsk, træsløjd med meget mere.

Imens lå Eli ikke på den lade side. Han var aktiv i gymnastikforeningen, i menighedsrådet, i Grænseforeningen og som kordegn.

Sammen var de med til at starte Sogneaftener i skoledistriktet, og de sang i kor. Sang og musik har i det hele taget spillet en stor rolle i deres liv, og der er blevet sunget mange sange med børnene i deres hjem.

Det var i det hele taget et trygt og kærligt hjem at vokse op i, og tidligt blev børnene også involveret i at synge for andre, når Eli på plejehjem holdt foredrag om forfattere som Blicher, Anton Berntsen og mange flere, og hele familien sang forfatternes sange. I de seneste år har børnene dog ikke deltaget, når Ingelise og Eli har underholdt på plejehjemmet Bakkely i Videbæk.

Eli har altid interesseret sig for historie - lokalhistorie, forfulgtes historie, slægtshistorie. I mange år læste han om og undersøgte Åge Meyer Benedictsen, en dansk forfatter, foredragsholder, etnolog og historiker, som især beskæftigede sig med undertrykte folkeslags forhold i Armenien, Litauen, Irland, Finland. På Videbæk Egnsmuseum arrangerede han en stor montre tilegnet Åge Meyer Benedictsen, blandt andet på baggrund af interviews med dennes efterkommere. Eli har også været i Litauen for at fortælle om Åge Meyer Benedictsen på en konference om bogen »Et folk der vågner«, en bog udgivet i 1895, men som først er blevet oversat til litauisk efter selvstændigheden fra Sovjetunionen.

I 1999 udkom Nr. Vium-bogen, en bog om sognet, som Eli skrev sammen med andre lokale. I mange år tog Ingelise og Eli sammen til Viborg for at forske i hver deres slægters historie. De har i det hele taget haft en meget aktiv pensionisttid, hvor de sammen har været aktive i den lokale Y’s men’s-klub, og Eli har i mange år været med til at opbygge det lokalhistoriske egnsmuseum i Vorgod. Indtil de flyttede fra Videbæk for et halvt år siden, var Eli aktiv i bestyrelsen for den andelsforening, de boede i.

De har været meget vellidte naboer, hvor de end har boet og har været der for deres netværk og familie, og børnebørnene har nydt at være på ferie og gå ture sammen med dem. De er stadig meget interesserede i at følge deres børnebørn og spørger lystigt for at høre deres meninger og syn på det, der er oppe i tiden, når de ses. Og børnebørnene besøger dem gerne, de ser tydeligt de gode værdier, deres forældre har fået i deres barndomshjem, og som de nu giver videre til dem.

Krondiamantbrylluppet fejres sammen med den nærmeste familie på Spjald pleje- og aktivitetscenter, hvortil de flyttede i sommer, da helbredet gjorde, at det var rart at have hjælpen nær.

De bliver begge 90 år i det kommende år. Eli allerede den 11. januar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce