Annonce
Mad og drikke

Et kilo færdigmad - så godt som take-away

Der er mellem tre og fire portioner i den et kilo tunge pakke med butter chicken, men hvis flere end to skal dele den, må de affinde sig med en begrænset mængde kylling på tallerkenen.
En butik, en ret, en vin: Vi tester færdigretter fra supermarkeder, og i dag fyrer vi op under Superbrugsens butter chicken, som får selskab af en populær, spansk hvidvin. Når du har kogt en portion ris, har du rigelig mad og vin til to for 200 kroner.

Nem mad: Som alle, der har gået med længselsfulde øjne i sydeuropæiske supermarkeder har oplevet, er der en tilsyneladende voldsom efterspørgsel på færdiglavet mad - netop i de lande, hvor udbuddet af spændende råvarer er stort. Det er ofte muligt at samle måltider til en hel uges ophold uden gentagelser, og kvaliteten kan være lige så god som fra en take away-restaurant.

Samme udvalg kan de danske supermarkeder endnu ikke mønstre, men forretningerne er ved at komme efter det, og i dag og de kommende søndage smager vi os igennem en række færdigretter, som kan anbefales, når du er doven eller bare ikke har tid til at stå i køkkenet, men gerne vil have mad, der smager af mere end frostboks.

Retterne, som ledsages af en flaske vin købt i samme butik, kan købes i butikker i hele landet. Dagens ret fra Meyers sælges i Superbrugsen og Kvickly, dog primært i butikker som ligger i større byer og deres forstæder, oplyser Coop.

Annonce

FAKTA Hver fjerde spiser aftensmad alene

På en gennemsnitlig aften er det under halvdelen af danskerne (48 procent), der spiser et helt hjemmelavet måltid til aftensmad. Til gengæld er antallet af færdigretter, takeaway og tilberedte dele af måltidet stigende.

I 2018 konstaterede Madkulturen i sin årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner en "bekymrende" udvikling: "På blot tre år kan vi se et skred i danskernes madlavning. Vi bruger mindre tid på det. Maden er mindre hjemmelavet. Mange gør det af pligt og ikke af lyst. Og vores forbrug af færdigretter og take-away vokser støt. Det virker som en ond spiral, der stille og roligt frarøver os vores evne til selv at lave mad."

Der kan være en sammenhæng med danskernes tidsforbrug, når maden skal laves og spises. Ifølge Madkulturens undersøgelse i 2018 brugte næsten hver tredje dansker mindre end 15 minutter på at lave mad, mens 17 procent brugte under et kvarter på at spise aftensmad. Det tager heller ikke så lang tid at lave og spise et par rugbrødsmadder med pålæg, som i både 2015 og 2018 var den mest populære ret på aftenbordet (tæt fulgt af kylling og pizza). Det kan hænge sammen med, at en del danskere har mulighed for at spise varm frokost i kantinen eller daginstitutionen.

Madkulturens undersøgelse har tidligere vist, at hver fjerde dansker spiser sin aftensmad alene, og det er i denne gruppe, forbruget af færdigretter er størst.

Kilde: Madkulturen.dk

Outsourcing life

Da reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen for knap to år siden udgav Food Trends 2018, blev begrebet "convenience" - altså bekvemmelighed - fremhævet som den mest dominerende trend.

"Forbrugerne vil gerne have en hjælpende hånd til det meste: sovsen, kødet, fisken, kartoflerne, det grønne og til smagen," hed det i rapporten, som forudså "masser af convenience-komponenter til hele kostdøgnet og ferske færdigretter af høj kvalitet (...)".

"Kender du typen"s livsstilsekspert Anne Glad brugte for nylig betegnelsen "outsourcing life" om det fænomen, at nogle forbrugere gerne betaler for, at andre har snittet de grøntsager, der skal bruges i maden, og hvis man husker på det begreb onsdag eftermiddag i Superbrugsen, kan selv en kedelig indkøbstur måske få et skær af VIP over sig, når der ryger en pose med klar til at spise-grønt i kurven.

Et gastro moment

Dagens færdigret med butter chicken skal bare varmes op, 35 minutter i en almindelig ovn eller 21 minutter i en mikroovn, og så suppleres med kogte ris og/eller brød og eventuelt noget frisk koriander.

På pakken er beskrevet, at der er tale om en opskrift, som Meyers Madhus har fra kokken Noman Butt, som har taget den med sig fra Pakistan. Vi kender ikke Noman Butt, men det giver alligevel en fornemmelse af, at maden ikke bare er et anonymt produkt, men er lavet særligt til os.

Sammen med den kendisfaktor, som Claus Meyers efternavn giver, kan man på denne måde købe sig til et lille "gastro moment" - en mulighed for at spise mad af en kvalitet, som overgår normal færdigmad og måske også den mad, som man selv er i stand til at frembringe.

Den godt krydrede sovs dominerer i selskab med den aromatiske hvidvin, men vinen fra Torres er desuagtet behagelig at drikke til maden.

Fisk er svært at sælge

En ting, man skal lede efter i færdigmad-kølemontrene, er fisk. Rå fisk skal tilberedes, mens den er helt frisk, og det taler selvsagt imod en forretningsmodel med mad, der kan overleve flere dage i supermarkedets køledisk, inden den bliver solgt. Og tilberedt fisk er sjældent lækker at spise, når den er blevet genopvarmet.

Heidi Steen er kategorichef for færdigretter i Coop, og hun har endnu ikke fundet løsningen på at sælge færdiglavet mad med fisk til danskerne.

- I København kan vi lige med nød og næppe få noget med laks til at løbe rundt i Irma, men min fornemmelse er, at forbrugerne ikke vil arbejde med fisk, der er tilberedt. Det skal være frisk fisk, siger Heidi Steen.

- Vi har lige testet en stor måltidssalat med tun, og den stod fuldstændig stille. Det er så få forbrugere, der vil købe det, at vi ikke kan få rotation på det, og vi må kassere op til 70 procent. Og så hænger det på ingen måde sammen.

- Men vi bliver ved, fordi vi VIL have fisk ind; vi skal bare lige finde det, som forbrugerne er interesserede i. Men jeg tror ikke, det er noget, du vil se meget til. I frysedisken vil du finde mere - der kan man jo godt have fiskefileter, der er paneret, siger Heidi Steen.

Islands Brygge og provinsen

Generelt går salget af færdigmad dog godt, men når sortimentet i Coops forretninger skal bestemmes, er det afgørende, hvor i landet de ligger. I København og omegn er der ifølge Heidi Steen høje vækstrater på salg af færdigmad, mens hjemmelavet mad stadig er størst i provinsen. Til gengæld er de ret glade for slagterens færdigretter i provinsen.

- På Islands Brygge er der nogen, der næsten aldrig laver aftensmad. Det vildeste, de kan finde på, er at lave tapas. Men det har de jo stort set købt og så bare stillet op. Jeg er rigtig jyde, så jeg tænkte, at det kan simpelthen ikke passe; men jeg har mødt dem, og de gør det, konstaterer Heidi Steen.

En anden forskel på hovedstaden og resten af landet ses i måden, som færdigmad bliver brugt:

- Det er interessant at se, hvor vildt det går for sig i København, og når man så tager til for eksempel Ringkøbing eller Faaborg, står salget næsten stille. Men man skal ikke tage fejl af det - de har det med at købe ind til fryseren. Det kan jeg se, når jeg kommer ud til folk. Så ligger der en masse færdigretter, som de har købt frosne eller friske og lagt i fryseren. Så er du klar til den der aften, hvor du ikke lige har overskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce