Annonce
Debat

Et hjem med klaver

Birgitte Vindings klaver, der står i Stauning. Privatfoto
Annonce

Jeg kommer fra et hjem med klaver. Det samme gør mine fire børn. Udtrykket dækker som regel over et særligt dannet borgerskab med stærke kulturelle interesser. I mit tilfælde skal man dog tage det helt bogstaveligt: Der står faktisk et klaver i mit hjem.

Det er lidt af et skrummel, det fylder godt i stuen, og det vil sandsynligvis ikke være mange kroner værd på det frie marked. Men for mig har det uendelig stor værdi.

Min mor købte klaveret, da hun var ung sygeplejestuderende på Herning Sygeplejeskole. Hun blev færdiguddannet i 1964 eller 1965. Allerede da hun købte det, var det godt brugt.

At hun som ung studerende valgte at bruge sine sandsynligvis sparsomme penge på et klaver, fortæller en del om, hvilken glæde sang og musik var i hendes desværre alt for korte liv. Hendes livs melodi sluttede, da hun blot var 34.

Hun voksede op på en gård i Stauning. Hele 13 børn var der i hjemmet - og et klaver. Min morfar købte klaveret til Signe, min ældste moster. Og det blev herefter aldrig omtalt som andet end ”Signes klaver.” De øvrige syv døtre gik også til klaverundervisning, og det var naturligvis ”Signes klaver”, de øvede på. Da Signe flyttede hjemmefra, flyttede klaveret med.

Af alle piger var Anne den mest talentfulde, og hun blev efterfølgende organist i Fjaltring og spillede med jævne mellemrum også i Trans og Dybe. Næstefter Anne var min mor den, der var beriget med mest gehør og talent.

Som barn elskede jeg at stå ved siden af, når min mor spillede på det klaver, hun selv havde erhvervet sig. Min far akkompagnerede på violin. Det var altid danske sange, vi sang og spillede. Tydeligst husker jeg ”Se det summer af sol over engen.” Billederne blev eksponeret mangefold inde i mit 5-7-årige hoved, jeg det hele så tydeligt for mig: Honningbien, der ville fylde sin kurv. Sølvklang i majbækken. På samme måde som ”stjernetæppe lyseblå” i ”Et barn er født i Betlehem”; siden jeg var barn, har jeg vidst præcis, hvordan det fine stjernetæppe så ud.


Vi har været rundt omkring, klaveret og jeg, men vi glemmer aldrig, hvor vi kommer fra. Og en engang, når jeg får tid til at sætte mig til tangenterne og har lært at spille igen, så vil vi sammen og med stor kærlighed spille fædrelandssange. I dur.


Fryden ved klaveret stoppede brat, da jeg selv skulle lære at spille. Jeg havde ikke samme talent som mine musikalske forældre. Og slet ikke samme interesse. I adskillige år (eller var det kun fire?) gik jeg sammen med min søster til klaverspil. Udviklingen var mildt sagt ikke markant. Det ville sikkert have hjulpet en del, hvis jeg havde øvet mig. Og som min klaverlærer på Vardevej i Skjern ofte gjorde mig opmærksom på, så var mine hænder alt for små til, at jeg nogensinde ville kunne komme til at spille ordentligt. Det hjalp i øvrigt ikke på hverken evnen eller motivationen, at hun hårdt trykkede og maste mine fingre ned i tangenterne. Hænder har åbenbart den størrelse, hænder skal have.

For knap 20 år siden flyttede klaveret over til mig på Sjælland. Der levede det et stille liv i et lidt afsides værelse, blot en sjælden gang spillede jeg ”Für Elise” og de julesange, jeg kunne huske uden noder. Og selvom mine børn altså voksede op i et hjem med klaver, så lærte de aldrig rigtigt at spille på det. Den ældste synger og ellers blev det til en symfoni af kontrabas, trommer og guitar.

Nu er klaveret flyttet med mig hjem til Stauning. Det står i den samme stue, hvor jeg for over 45 år siden stod og sang ved siden af min mor.

Det har endnu ikke helt fundet sin plads. Nogle gange skubber jeg det med venners hjælp lidt til højre, andre gange lidt til venstre. Men at det står i den helt rigtige stue, er hverken klaveret eller jeg i tvivl om.

Når det forhåbentligt inden længe står præcis der, hvor det skal stå, så skal der hænge indrammede noder over det. ”I Danmark er jeg født”, ”Det er et yndigt land” og ”Den danske sang er en ung blond pige”.

Vi har været rundt omkring, klaveret og jeg, men vi glemmer aldrig, hvor vi kommer fra. Og en engang, når jeg får tid til at sætte mig til tangenterne og har lært at spille igen, så vil vi sammen og med stor kærlighed spille fædrelandssange. I dur.

Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Corona-mistanke: Faster/Hanning har fået en spiller testet for corona, og da svaret ikke var kommet, blev deres kamp i serie 3 udsat

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Annonce